Mark, Lindberg & Partners A/S

Mark, Lindberg & Partners A/S - iPhone 4 nu på lager hos 3

Pressemeddelelse   •   Sep 24, 2010 10:50 CEST

30.000. Så mange stod der på 3’s venteliste til iPhone 4, da 3 lancerede mobilen i slutningen af juli. Og undervejs kom der flere til. Henover sensommeren har omkring 50.000 mennesker således reserveret en iPhone 4 hos 3. Nu er listen endelig helt afviklet, og iPhone 4 er på lager hos 3.

”Vi er glade for, at vi nu endelig kan få iPhone 4 ud i vores butikker og i vores webshop. Det har været en sej proces at komme igennem hele vores venteliste, og vi er glade for, at så mange kunder har været tålmodige og har ventet på nye leverancer hos os. Nu ser vi frem til, at salget fremadrettet kommer til at køre helt normalt fra vores webshop og vores butikker. Vi forventer fortsat meget stor interesse for iPhone 4,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef i 3.

For at sikre en fair og lige fordeling til de mange tålmodige kunder har alle indgåede reservationer fra 3’s salgskanaler hidtil været samlet på én liste, hvor de er blevet ekspederet i den rækkefølge, de er indgået.  Den liste lukkes ned nu. Kun de kunder, der har valgt fortsat at være skrevet op til den hvide iPhone 4 står fortsat på en liste, hvor de vil blive håndteret i rækkefølge, når den hvide iPhone 4 bliver tilgængelig – formentlig først i løbet af 2011.

Priser:

3 iDeal Månedligt abonnement 599 DKK* Tale 5 timers taletid hver måned. Herefter koster det 60 øre pr. minut SMS Ubegrænset MMS Ubegrænset Data 20GB 0 på 3 Så kan du ringe frit til alle danske 3Mobiler i Danmark   iPhone 4 16GB 1.199 DKK iPhone 4 32GB 1.999 DKK iPhone 3GS 8GB 499 DKK *Abonnement falder til 399 DKK efter 6 måneder.
Minimumomkostninger for 6 måneder, inklusive telefon og abonnement:
4.942 DKK - iPhone 4 16GB**
5.742 DKK - iPhone 4 32GB**
4.242 DKK - iPhone 3GS 8GB**

**Forudsætter tilmelding til Betalingsservice

Du kan købe din iPhone 4 hos 3 på www.3.dk/iphone4

For yderligere information om 3, se www.3.dk.