DLG

Medlemmer får del i DLG-koncernens succes

Pressemeddelelse   •   Feb 06, 2013 09:45 CET

De 30.000 medlemmer i DLG a.m.b.a. får atter del i koncernens succes, idet DLG's repræsentantskab igen i år har valgt at deklarere 40 procent af nettoresultatet efter skat som overskudsandele til medlemmerne.

Overskudsdeklareringen i regnskabsåret 2012 udgør 121,5 mio. kr. Det er en stigning på fire procent i forhold til sidste år, hvor beløbet var på 116,8 millioner kr.

Procenttallet for overskudsandelen til medlemmerne er steget stødt de seneste år. I 2004 udbetalte DLG 25 procent af nettoresultatet efter skat til medlemmerne. Senere steg det til 30 procent, og de seneste tre år er der blevet udbetalt 40 procent til medlemmerne. Samtidig er koncernens indtjening steget stødt gennem årene.

779 mio. kr.
"2012 har været et meget tilfredsstillende år for DLG-koncernen, og vi har levet op til vores mål om at skabe værdi til gavn for vores kunder og ejere. Samtidig er vi lykkedes med at udvikle vores aktiviteter på det internationale marked. Det har resulteret i rekorder på bl.a. omsætning og nettoresultat. Den succes udmønter sig nu også konkret til medlemmerne", siger Niels Dengsø Jensen, formand for DLG.

Det er 17. år i træk, at DLG har kunnet deklarere overskudsandele til sine ejere. I den periode er der samlet overskudsdeklareret mere end 779 mio. kr. Som tidligere bliver overskuddet fordelt på flere produktområder. For 2012 bliver overskuddet fordelt på følgende områder:

  • Forrentning af andelskapital
  • Kvægfoder
  • So-, slagtesvine- og smågrisefoder
  • Fjerkræfoder
  • Vitamin- og mineralblandinger
  • Sojaskrå
  • Veterinærmedicin
  • Udsæd inkl. korn, hybridrug, majsfrø, rapsudsæd og markfrø
  • Køb af korn (inkl. fremavl)
  • Medlemmer af GASA Nord Grønt