Mediegruppen ApS

Mere effektive arbejdsgange har givet overskud til udvikling

Pressemeddelelse   •   Nov 17, 2010 09:15 CET

Malene Tonnung er en erfaren redaktør på både magasinet Naturli og det tilhørende website. Hun arbejder på at lancere en blog, Naturli-tv, bedre udnyttelse af de interaktive muligheder på nettet samt selvfølgelig de løbende udgivelser af magasinet.

- Vi udkommer 8 gange om året, og vi opdaterer vores hjemmeside hver uge, så jeg har altid gang i produktioner til flere forskellige udgivelser sideløbende. Det giver en god nerve at arbejde så dynamisk med tingene, men det stiller også store krav til overblikket. Det er eDITee gør den store forskel for mig. Udover det det giver overblik over hele årets publikationer, så samler det også alle detaljerne på den enkelte publikation, og jeg har mulighed for at overføre tekster og billeder direkte fra eDITee til vores website.

Grundtanken bag det nye IT værktøj er at samle de mange opgaver i en magasinproduktion i ét værktøj, så det hele tiden er nemt at bevare overblikket over beslutninger, opgaver, status og samarbejdspartnere. Fra det første redaktionsmøde til trykklar pdf-fil og eventuel webpublicering.

I en travl hverdag betyder overblik ikke bare, at deadlines ikke bliver overset, det betyder også, at der bliver overskud til at arbejde med udvikling.

- Lige siden jeg startede som redaktør på Naturli, har jeg arbejdet med at udvikle magasinet, men jeg har ikke altid haft overskuddet til at gennemføre alt det, jeg gerne vil, og indimellem føles det som om, udviklingen primært sker på det årlige udviklingsmøde og ikke som en løbende optimeringsproces. I forbindelse med det bedre overblik fra eDITee, er det blevet nemmere for mig at arbejde strategisk med hver enkelt udgivelse og implementere forbedringer løbende.

En mere smidig produktion

En anden fordel ved eDITee er den mere smidige aflevering til hendes faste grafiske samarbejdspartner.

- Nu kan jeg uploade alt materiale til et specifikt opslag, og jeg kan nemt se, hvor der mangler materiale. Hvis der er kilder, som jeg ikke kan træffe før i sidste øjeblik, forhindrer det ikke grafikeren i at bevare overblikket over hele publikationen i layoutfasen, siger Malene Tonnung, som blandt andet bruger noget af det nye overskud til at udvikle online kommunikationen yderligere.

Om Mediegruppen

Hos Mediegruppen har vi specialiseret os i web- og magasinkommunikation og producerer mere en 50 titler. Blandt vores nuværende kunder findes store brands, lokale iværksættere og engagerede interesseorganisationer. Mediegruppen har valgt at tilbyde eDITee til sine kunder og andre interesserede redaktører.

eDITee er udviklet af danske Contentor, som har specialiseret sig i at udvikle software til publicering og markedsføring.

Mediegruppen og Contentor er en del af JTO gruppen – med godt 100 medarbejdere i Danmark og Sverige. Vi arbejder med udvikling af grafiske kommunikationsløsninger, herunder design, online kommunikation, client publishing, print, emballage, færdiggørelse og distribution.

Yderligere information

Kontakt administrerende salgschef Kim Christensen på telefon 40 44 77 25 eller mail kc@mediegruppen.net. Alternativt kan Bo Christensen, IT-chef kontaktes på telefon 25 66 56 12 eller mail bochr@mediegrgruppen.net .