Dansk Metal

Metal forlænger DASU-sponsorat

Pressemeddelelse   •   Nov 01, 2011 16:08 CET

Dansk Metal og DASU, Dansk Automobil Sports Union, underskrev ny treårig sponsorkontrakt på bilmessen Biler for Alle i Herning i weekenden.

Skandinaviens største biludstilling dannede rammen om Dansk Metals forlængelse af sponsoraftalen med Dansk Automobil Sports Union, DASU. Samarbejdet har kørt siden 2009.

 
Forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, og formand for DASU, Bent Mikkelsen, underskriver den treårige kontrakt. Foto: Jens Færgemann.

Fra januar 2012 lyder startskuddet for en masse spændende aktiviteter for medlemmer af Dansk Metal, fortæller forbundsformanden.

”Mange af vores medlemmer har enten en stærk interesse for motorsport, køretøjer og den tekniske del af det eller også er det en del af deres arbejdsliv. Derfor er det oplagt at samarbejde med DASU. Især vores årlige udnævnelse Årets Mekaniker er en smuk sammensmeltning af vores organisationers interesser”, siger Thorkild E. Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.

Årets Mekaniker 2011 er lige kommet hjem fra en weekend på Monza-banen i Italien, hvor han var gæstemekaniker på F2-løbets professionelle raceteam.

Se video fra hans tur her:

Tilbud til medlemmerne
Medlemmer af Dansk Metal kan i 2012 komme gratis ind til en masse motorsportsarrangementer og deltage i rally-løb til billige priser. 

Metal støtter gennem samarbejdet også DASU’s arbejde med unge talenter inden for motorsporten.

Se datoerne for løbene her.

Ræs på erhvervsskoler
På en række af landets erhvervsskoler bliver der i foråret 2012 også kørt Metal Rally, hvor elever kan deltage og lære om fart og sikkerhed på vejene.

Over 500 elever har allerede deltaget i Metal Rally siden efteråret 2010.

Se video fra Metal Rally på Selandia.