Dansk Metal

Metal: Løkke vildleder om ledighed

Pressemeddelelse   •   Okt 07, 2010 10:27 CEST

’Arrogant omgang med virkeligheden’.

Sådan beskriver Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal, statsminister Lars Løkke Rasmussens bemærkninger om ledigheden i åbningstalen tirsdag. 

’Danmark er et af de lande, der har klaret sig absolut dårligst i krisen, når det gælder såvel beskæftigelse som ledighed. Derfor er det helt uacceptabelt, at statsministeren fuldstændig skøjter henover den alvorlige situationen på arbejdsmarkedet i sin åbningstale’, siger Torben Poulsen. 

’Danmark har oplevet det femtestørste fald i beskæftigelsen blandt OECD-landene. Dermed er vi et af de lande, der har tabt allerflest job og har allermest at indhente’, siger Torben Poulsen med henvisning til den seneste beskæftigelsesanalyse fra OECD, OECD Employment Outlook 2010. 

’Samtidig er ledigheden steget markant mere i Danmark end i resten af Europa. Vores udgangspunkt var meget lavt i forhold til andre lande på grund af den danske flexicurity-model, men krisen har fået ledigheden til at eksplodere. Ledigheden er faktisk steget med næsten 140 procent siden 2008. Det er en hel del over gennemsnittet i Europa på blot 35 procent’, konstaterer Torben Poulsen. 

’Det nærmer sig vildledning af Folketinget, at han på den måde skønmaler situationen på arbejdsmarkedet. Men værst er det, at han udviser en arrogant ligegyldighed over for de tusindvis af mennesker, der har mistet jobbet under krisen og derfor har brug for en regering, der tager arbejdsløsheden alvorligt. De har ikke brug for en statsminister, der blot nøjes med at påstå, at halveringen af dagpengeperioden vil få tusinder i arbejde. Det er slet ikke acceptabelt’, fastslår Torben Poulsen.

 

 

Tabte arbejdspladser i 2009 i procent af den samlede beskæftigelse i 2007

Pct. Pct.  Pct.  1. Irland 1711. Canada  320. Korea  1,2 2. Spanien 11 12. Ungarn 3 21. Holland 1,1 3. USA 7,6 13. Italien 2,9 22. Grækenland 1,1 4. Island 7 14. Storbritannien 2,7 23. Belgien 1 5. Danmark 5,5 Euro-området 2,6 24. Schweiz 0,9 6. Sverige 4,3 15. Norge 2,4 25. Japan 0,7 7. New Zealand 4,1 EU 2,3 26. Luxembourg 0,7 8. Finland 4 16. Tjekkiet 2,2 27. Østrig -0,4 9. Slovakiet 3,7 17. Mexico 2,2 28. Tyskland -1,2 10. Portugal 3,4 18. Frankrig 1,9 29. Polen -1,7OECD3,319. Australien1,430. Tyrkiet-2,6 Kilde: OECD Employment Outlook, 2010

 

Stigningen i arbejdsløsheden i procent fra 2008 til 2010

 

Ledighed i procent

2. kvt., 2008

Ledighed i procent

2. kvt., 2010

Stigning i procent

2008 til 2010

Danmark

3,1

7,4

139

EU

7,4

10,0

35

Sverige

7,0

9,5

36

Tyskland

7,8

7,1

-9

Norge

2,8

3,9

39

Kilde. Eurostat

Det nærmer sig vildledning af Folketinget, siger Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal, om statsministerens skønmalen af ledigheden i åbningstalen tirsdag.