Bellevue Teatret
Michael Carøe og FCK Fodbold
Pressemeddelelse • Sep 14, 2010 12:59 CEST
FODBOLD & TEATER!!!
En unik kombination af musik og sport.
Hvor langt vil du gå for at få lov til at se en FCK fodboldkamp i Champions League på TV??
MICHAEL CARØE vil gerne gå langt.
Faktisk så langt at han flytter sin forestilling ”Michael Carøes Show – That’s life” på Bellevue Teatret. Han skulle rigtig have spillet kl. 20, men flytter forestillingen til kl. 18.30 så der nu både er mulighed for forestilling og kamp som vises på storskærm fra kl. 20.45 på teatret.
Som det sikkert er kommet mange for øre så har FCK kvalificeret sig til UEFA Champions League. Michael Carøe er en inkarneret FCK fan og han vil gerne glæde sig selv men sørme også de eventuelle publikummer som har købt teaterbillet til onsdag den 29. september, hvor FCK spiller udekamp mod Panathinaikos FC i Grækenland.
Derfor har vi besluttet at flytte forestillingen på Bellevue Teatret sådan at Michael Carøe både kan nå at spille forestilling OG se fodboldskamp. Vi viser kampen på storskærm efter forestillingen og i pausen vil Michael Carøe spille med bandet ”Det fede net”.
Aftenen kommer til at forløbe således
Kl. 18.30 1 AKT
Kl. 19.15 Pause
Kl. 19.35 2. AKT
Kl. 20.25. Ekstra
Kl. 20.35 Show slut og lærred op
Kl. 20.45 1. HALVLEG
Kl. 21.30 Pause med ”Det fede net” Michael Carøe med band
Kl. 21.55 2. HALVLEG
Kl. 22.40 Kamp slut med et forhåbenligt godt resultat.
Vi på Bellevue Teatret og Michael Carøe ved godt at der måske er nogle som ikke interessere sig for fodbold eller som er forhindret i at begynde tidligere. Vi håber selvfølgelig at alle har lyst til at deltage, men selvfølgelig kan man flytte sin billet til en anden dag.
Kontakt venligst teatrets administration på 39 63 49 00, hvis du gerne vil se forestillingen en anden dag eller ring til Michael Carøe hvis I har spørgsmål til aftenens forløb på 22 17 88 80.
På gensyn i Bellevue Teatret.
Bellevue Teatret
Strandvejen 451, 2930 Klampenborg
3963 4900