Michelin NordicAB

MICHELIN Energy SaverGreen til hele lastvognen

Pressemeddelelse   •   Okt 06, 2010 10:34 CEST

Med tre nye dimensioner af MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN serien fås den seneste generation af Michelins letrullende lastvognsdæk til hele lastvognstoget. Med denne komplette løsning af letrullende dæk kan Michelin tilbyde en reduktion af brændstofforbruget på 1,7 liter pr. 100 kilometer sammenlignet med andre store dækmærker[1].

Med MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN serien kan Michelin præsentere den første globale løsning, som sparer mere end kun brændstof. Michelin tilbyder således en global løsning, som desuden:

  • gør lastvognen sikrere. De nye dæk tilbyder bedre greb, længere levetid og en øget holdbarhed og modstandsdygtighed over for skader. Det medfører forøget sikkerhed både for mennesker og last. Fordækkene kan klare en akselbelastning på otte ton uanset størrelse[2]. Denne kapacitet er mulig med et 70-serie dæk med hjælp fra InfiniCoil-teknikken.
  • giver øget lønsomhed for lastvognstransporterne. Michelin bygger denne påstand på flere aspekter, lige fra de dokumenterede brændstofbesparelser til omkostningsbesparelser på grund af højere kilometerresultat ved mønsteropskæring og Remix-renovering af dækket. Denne omkostningseffektivisering er en følge af flere forskellige forbedringer af dækkets præstationer. Blandt andet har dækket længere levetid og mere jævn slitage takket være InfiniCoil[3] og dobbelte bølgelameller[4].
  • tager hensyn til miljøet. Ud over de dokumenterede brændstofbesparelser, som opnås takket være dækkenes lave rullemodstand, får føreren ved hjælp af Remix-renovering og mønsteropskæring mest muligt ud af de råvarer, dækkene er fremstillede af. Renovering og mønsteropskæring sænker vognens brændstofforbrug og udslip af kuldioxid yderligere og er en del af Michelins bestræbelser på at mindske forbruget af råvarer i dækfremstillingen. Fremstillingen af MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN dæk sker på ISO 14001-certificerede anlæg.

MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN serien er et konkret eksempel på Michelin Gruppens strategiske engagement i aldrig at gå på kompromis med præstationer på ét område for at opnå forbedringer på et andet. Den nye dækløsning fra Michelin indebærer således forbedringer for vognmandsforretninger, hvad angår sikkerhed, dækkenes levetid og økonomi. For at opnå disse forbedringer kræves der førende teknik understøttet af konstant forskning og udvikling.

MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN fås nu i følgende dimensioner: 
315/70 R 22.5 XF 156/150 L 
315/80 R 22.5 XZ 156/150 L 
315/70 R 22.5 XD 154/150 L 
315/80 R 22.5 XD 156/150 L 
385/65 R 22.5 XT 160 J 
385/55 R 22.5 XT 160 J

MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN
Til forakslen
fås MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN XZ eller XF. Begge bygger på en ENERGY™ Flex karkasse, som er en del af Michelin Durable Technologies udviklet til tunge køretøjer. Takket være denne avancerede, varmestabile karkasse bidrager alle dele af dækket, inklusive dæksider og dækfod, til at reducere brændstofforbruget.

Michelin har udviklet nye løsninger i hele karkasseopbygningen for at mindske energitabet og dermed brændstofforbruget.

Den nye ENERGY™ Flex karkasse har tre tekniske fordele:
-  Dækfod med ENERGY™ gummiblanding, selv i de mest følsomme områder af dækket.
-  En ny gummiblanding med finere komponenter, som øger smidigheden i dæksiden. 
-  Smidigere karkassetråde, som mindsker rullemodstanden.

Til trækakslen fås MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN XD. Ud over ENERGY™ Flex karkassen har dækket dobbelte bølgelameller, som forlænger levetiden og giver overlegen trækkraft. MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN XD tilbyder op til 10 procent[5] bedre greb på våd vejbane sammenlignet med sin forgænger, MICHELIN XDA2 + Energy.

Dækkets tredimensionelle, dobbelte bølgelameller gør slidbanen mere stabil, hvilket mindsker både slitage og rullemodstand. Eftersom mønsteret stabiliseres både vandret og lodret, giver de dobbelte bølgelameller både bedre greb og længere levetid end traditionelle mønstre.

Til anhængeren lancerer Michelin MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN XT. Også dette dæk bygger på ENERGY™ Flex karkassen. Dækket har forstærkede sidevægge, som beskytter ved kørsel mod blandt andet fortovskanter og kanter i rundkørsler.

MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN serien findes allerede på lastvogne fra Daimler, Iveco, MAN, Scania, Renault Trucks og Volvo.

[1] Sammenlignet med gennemsnittet for de vigtigste konkurrenter. Baseret på test på motorvej udført i juli 2010 af TÜV SÜD Automotive med nye 315/80 R 22.5 MICHELIN X ® ENERGY ™ SAVERGREEN XZ og XD dæk og 385/65 R 22.5 MICHELIN X ® ENERGY ™ SAVERGREEN XT dæk
[2] En aksels højeste lastekapacitet bestemmes af lastvognsfabrikanten i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Selv når akslen er udstyret med dæk, som kan klare en tungere last, bør man ikke overskride lastvognsfabrikantens anbefaling 
[3]
315/70 R 22.5 XF 
[4]
XD-profil 
[5] Egne test udført den 13. marts 2010 med et 315/80 R 22.5 MICHELIN X® ENERGY™ SAVERGREEN XD dæk sammenlignet med et 315/80.22.5 XDA2 + dæk

Produktspecialist, Michelin lastvognsdæk: Johan Winberg
Telefon: +46 8 8 709 07 63, mobil: +46 70 649 25 00, E-mail: johan.winberg@se.michelin.com

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta Wrangle 
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail:lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 109.000 ansatte, heraf cirka 300 i Norden, og 72 fabriksanlæg i 19 lande på fem kontinenter. Forskning og udvikling finder sted på tekniske anlæg i Europa, USA og Japan. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.