Michelin NordicAB

Michelin Nordic AB - Gigantdumpere får nu glæde af MICHELIN X-TRACTION-serien

Pressemeddelelse   •   Sep 02, 2010 08:43 CEST

Michelin udvider X-TRACTION-serien med tre nye kæmpedæk, som anvendes på dumpere i stenbrud, åbne miner, grusgrave og store byggepladser. X-TRACTION serien blev oprindeligt introduceret i 2004 til gravemaskiner og kun produceret i dimensionen 27.00 R 49. Programmet udvides i september med den nye generation af dækket i dækdimensionen 24.00 R 35, og i løbet af 2011 følger 18.00 R 33 og 21.00 R 33.

For at kunne holde til de enorme belastninger som dækkene på disse gigantdumpere bliver udsat for, har Michelin integreret to nye teknologier i skuldrene på det nye MICHELIN X-TRACTION dæk. Det ene er et nydesignet kølesystem, og det andet er C2-teknikken. Disse innovationer reducerer varmeudviklingen i dækket, hvilket gør det muligt for maskinerne at arbejde længere og ved højere hastigheder.

Det nye MICHELIN X-TRACTION er direkte beslægtet med andre innovative produkter i Michelins sortiment af industridæk. Ligesom MICHELIN XHA2 til hjullæssere, er det nye MICHELIN X-TRACTION lettere[1], hvilket er med til at sænke brændstofforbruget med op til 5 procent, hvorfor CO2-udslippet også reduceres.

MICHELIN har til den nye generation af X-TRACTION dækket forøget mønsterdybden med 7 til 9 mm. Det forlænger dækkets levetid med op til 15 procent og mindsker risikoen for alvorlige skader.

Med MICHELIN X-TRACTION RD reduceres dækomkostningerne, eftersom det er lettere at regummiere dækket. Det skyldes først og fremmest, at slidbanen er stærkere og dermed hjælper med at beskytte karkassen.

MICHELIN X-TRACTION findes i følgende størrelser:
- 27.00 R 49
- 24.00 R 35 (september 2010)
- 21.00 R 33 (2011)
- 18.00 R 33 (2011)

[1] Sammenlignet med MICHELIN XDT.

Produktansvarlig markedschef Michelin Nordic: Arne Sköldén
Telefon +46 8 709 07 05, mobil: +46 70 209 09 77, E-mail: