Region Midtjylland

Midtvask vokser ind i medaljerækken

Pressemeddelelse   •   Sep 30, 2010 10:44 CEST

Vaskeriet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er indstillet til den fornemme Integrationspris 2010.


Det meste af vasketøjet er snehvidt, men medarbejderne har mangfoldige farver. Derfor har Midtvask flere gange modtaget priser for sin evne til at integrere medarbejdere med anden etnisk herkomst.

Midtvask er dog ikke blot god til at integrere. Virksomheden har også gennem sin personalepolitik vist, at den både kan få bunkerne af rent vasketøj og antallet af medarbejdere til at vokse.

Derfor er vaskeriet nu indstillet til Integrationsprisen 2010 i kategorien ”Vækst gennem mangfoldighed”.

Hver tredje af Midtvasks medarbejdere er nydanskere.

- Vi er meget stolte over, at vi er blevet nomineret til en integrationspris. Men i dag ser vi ikke på herkomst. Vi ser på kompetencer. Hvad kan du, og hvad vil du? Det har været med til at give os den gode vækst, siger vaskerichef Pernille Lundvang.

Midtvask har tidligere vundet Netværksprisen i 2007 og Institut for Menneskerettigheders pris for Mangfoldighed 2010.


Yderligere oplysninger

  • Vaskerichef Midtvask, Pernille Lundvang, tlf. 8949 3857



opdateret: 29-09-2010

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Sidst redigeret 04-05-2010