Fødevarestyrelsen

Mistanke om salmonella i Teepølser

Pressemeddelelse   •   Sep 06, 2010 10:24 CEST

Undersøgelser tyder på, at Teepølser fra Højer Pølser i Sønderjylland kan være en af flere kilder til det alvorlige udbrud af salmonella Typimurium U323, som inden for de seneste måneder har ramt over 150 danskere. Symptomerne på salmonellaforgiftning kan være diarré, opkast og feber.

Højer Pølser har umiddelbart efter, at virksomheden i dag fredag modtog vurderingerne fra Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen, taget initiativ til at tilbagetrække de mistænkte varer fra handelen.

Teepølserne er solgt i dagligvarebutikker over hele landet med mindst holdbar til dato senere end den 5. juli 2010.

Statens Serum Institut understreger, at resultaterne er foreløbige, men at Teepølserne med meget stor sandsynlighed er en af kilderne til det aktuelle salmonellaudbrud.

På den baggrund opfordrer Fødevarestyrelsen forbrugere, der har købt Teepølse fra Højer Pølser, til at kassere dem eller tilbagelevere dem til butikken.



Kontakt
Fødevareberedskabschef, Kim Vandrup Sigsgaard, tlf. 25 38 43 75