DLG

Mød specialist i Precision Farming på Borgeby

Pressemeddelelse   •   Jun 12, 2013 14:25 CEST

På " Borgeby Fältdagar" i Sverige vil Jacob Van de Borne fra Holland besøge og give præsentationer på Datalogisk's stand. Jacob Van de Borne er kartoffelavler og er gennem brug af afgrødesensorer af forskellige fabrikater en af Europas største fortalere for Precision Farming.

Jacob Van de Borne er en meget levende fortæller og brænder meget for brug af forskellige præcisionsteknologier på sin bedrift med 420 ha. Udover kartofler dyrker han majs og sukkerroer.

- I disse år, hvor der er stor interesse for at udbygge sprøjte eller gødningsspreder med sensorteknologi er det en stor mulighed for Datalogisk at kunne tilbyde vores kunder at kunne møde en af Europas mest erfarne brugere af sensorteknologi, udtaler adm. direktør for Datalogisk,Birger Hartmann.

Hos Datalogisk på Borgeby Fältdagar vil Jacob Van de Borne onsdag den 26. juni kl. 13.30 og torsdag den 27. juni kl. 10.30 fortælle om sine erfaringer og gevinster ved at benytte bl.a. afgrødesensoren OptRx fra Ag Leader i sin produktion.

Det er gratis at deltage ved præsentationen, der foregår på engelsk. Forhåndstilmelding til præsentationen kan ske på mail@datalogisk.dk

Datalogisk, der i både Danmark og Sverige er forhandler af OptRx-afgrødesensoren fra Ag Leader, udstiller på Borgeby på stand F52.