MSC Cruises Scandinavia

MSC Cruises lancerer madlavningskamp til havs

Pressemeddelelse   •   Jun 17, 2014 11:25 CEST

Interessen for mad og drikke styrer valget af rejse for flere og flere. Nu fører MSC Cruises interessen for mad til nye højder ved at arrangere madlavningskonkurrencer til havs. I Super Chef kæmper krydstogtsgæsterne om æren blandt skibets gryder, piskeris og knive.

- Den store interesse for mad og drikke afspejler sig i rejsemønstret. Stadig flere lader smagsløgene styre valget af krydstogt, siger Åsa Elmcrona, markedsansvarlig i MSC Cruises.

Den øgede interesse for mad har sat gang i de seneste års udvikling af større variation af menuer, højere kvalitet og flere restauranter ombord. Eksempelvis har den verdenskendte madkæde Eataly åbnet de første restauranter til havs ombord på to af MSC Cruises’ skibe. Eatalys koncept bygger på, at du kan spise, handle og lære om den fineste italienske mad og vin, altid fra lokalproducerede råvarer.

Nu sætter madtrenden også sit præg på udbuddet af aktiviteter med madlavningskonkurrencen Super Chef.
- Konkurrencen skal være tillokkende for nye kulinariske opdagelser og give inspiration, der kan tages med hjem til sin egen madlavning efter rejsen, siger Åsa Elmcrona.

I MSC Cruises’ konkurrence får tre frivillige gæster en opskrift, ingredienser og køkkenredskaber. På 30 minutter tilberedes retterne foran publikum. Konkurrencen filmes og vises på tv-skærme rundt omkring på skibet. Når maden er tilberedt får konkurrencedeltagerne mulighed for at fortælle om retterne, som man genfinder på skibets temarestauranter ombord.

En jury, bestående af en kok, en tjener og en tilfældigt udvalgt krydstogtsgæst smager og bedømmer retterne, inden vinderen udvælges. Vinderen får, ud over et diplom og den ærefulde titel Super Chef, en middag på en krydstogtsskibets temarestauranter.

Konkurrencen arrangeres udendørs, hvis vejret tillader det. Ved andre lejligheder benyttes en af skibets restauranter som konkurrencearena.

MSC Cruises er et af Europas største krydstogtsrederier, markedsledende i Middelhavet, Sydafrika og Brasilien. Krydstogterne sælges i Norden gennem forhandlere. MSC Cruises har en af de mest moderna flåder i verden med de tolv skibe MSC Preziosa, MSC Divina, MSC Magnifica, MSC Splendida, MSC Fantasia, MSC Poesia, MSC Orchestra, MSC Musica, MSC Sinfonia, MSC Opera, MSC Armonia og MSC Lirica, som sejler i Middelhavet, Caribien, Nordeuropa, Atlanten, Syd- og Nordamerika, Sydafrika og De Forenede Arabiske Emirater. MSC Cruises er miljøcertificeret efter ISO 1400 standarden, og som en anerkendelse af det høje kvalitetsstyrings- og miljøbeskyttelsesniveau har rederiet modtaget prisen ”7 Golden Pearls” fra Bureau Veritas. MSC Cruises har desuden opnået certificering efter ISO 9001 og ISO 2200 for kvaliteten og fødevaresikkerheden i alle aspekter af catering, både til lands og vands. Rederiet har siden 2009 samarbejdet med UNICEF, i et fælles projekt, der sigter på at give udsatte børn i Brasilien en uddannelse af høj kvalitet. Samarbejdet blev fornyet i 2014, i et projekt i at støtte UNICEFs indsats for at bekæmpe sult og underernæring hos børn i udviklingslande og i forskellige nødsituationer. MSC Cruises indgår i samme koncern som MSC Cargo, et af verdens største container-rederier. Krydstogterne sælges i Norden gennem forhandlere. Ejerne er den italienske familie Aponte.Besøg www.msccruises.dk.