Mungo Park

Mungo Park: Ramadanmiddag igen til næste år

Pressemeddelelse   •   Aug 18, 2012 03:15 CEST

Mungo Park har netop finansieret afholdelsen af den årlige ramadanmiddag i Folketinget. Teatrets direktør udtaler: "Det har været en enorm fornøjelse, og vi har mærket opbakning fra næsten alle dele af det danske samfund. Så til næste år gør vi det igen."

I år var middagen finansieret ved hjælp af pengene fra en Reumert-pris, som teatret modtog i 2011 for forestillingen KVINDE KEND DIN KROP. 

"Vi kan nok ikke regne med at vinde en Reumert hvert år," udtaler Martin Lyngbo. "Derfor vil vi starte en folkeindsamling, så vi forhåbentlig kan finansiere næste års arrangement på den vis." 

Arrangementet forløb som planlagt, og det var to lettede værter, der kunne sige farvel og tak til 200 festglade gæster for en hyggelig ramadanmiddag med underholdning og taler.

Mungo Park er et repertoireteater med et fast tilknyttet ensemble. Mungo Park lader det være op til publikum at afgøre, hvor længe en forestilling skal spille. Det kan vi gøre, fordi vi har fastansat et ensemble af landets mest talentfulde unge skuespillere. 

Hos os biver en god forestilling længe i repertoiret. Gode forestillinger skal have tid og plads til, at publikum kan komme og opleve dem!