Region Midtjylland

Natronlud skal uskadeliggøre giftdepot

Pressemeddelelse   •   Nov 19, 2010 09:48 CET

Om kort tid vil den stærkt giftige forurening ved Høfde 42 møde sin overmand i form af en ny oprensningsmetode kaldet in situ basisk hydrolyse. Projektet, der har vidtrækkende perspektiv, gennemføres af Region Midtjylland med støtte fra Miljøstyrelsen og EU.


Efter mange års hovedbrud er der måske udsigt til, at Danmark kan slippe af med det miljømæssige smertensbarn ved Høfde 42 på Harboøre Tange: Et stort anlagt demonstrationsprojekt, NorthPestClean, skal vise, hvor effektivt det vil være at bruge natronlud til at nedbryde det stærkt giftige stof Parathion, som siden 2006 har ligget inddæmmet imellem nogle jernvægge 6-10 meter under jorden på Høfde 42. Parathion er også kendt som bladan.

Testceller
Princippet i forsøgene er at etablere nogle testceller på ca. 100 kvadratmeter, som først drænes for grundvand og derefter fyldes op med natronlud, indtil PH-værdien ligger på 12. Testcellerne henstår nogle måneder, mens natronluden nedbryder parathionen til to langt mindre farlige stoffer, som er vandopløselige og derfor kan pumpes op og behandles i et biologisk renseanlæg.

Store perspektiver
”Demonstrationsforsøget løber i perioden 2011-13, og hvis det går som håbet og forventet, har metoden store perspektiver”, siger Gert Schou, der er formand for regionsrådets rådgivende udvalg for regional udvikling.
”For det første kan metoden danne grundlag for en politisk beslutning om at fjerne giftdepotet under Høfde 42.
Men også andre steder både i Danmark og i udlandet ligger lignende forureningsdepoter og truer fremtidens miljø”, siger Gert Schou.
Han forventer derfor, at der vil være rift om en metode, der både er effektiv, relativt billig at udføre, skånsom, miljøvenlig og baseret på et velkendt stof, nemlig natronlud.

Udfordringerne
”Vi har allerede vist, at vi kan få basisk hydrolyse til at fungere i selve høfdedepotet. Projektet NorthPestClean skal nu dokumentere, hvor effektiv metoden vil være ved en fuldskala oprensning. En af hovedudfordringerne er at forbedre kontakten mellem natronluden og de giftige kemikalier nede i jorden, men det har vi nogle gode bud på”, forklarer regionens projektleder, biolog og Ph.D. Morten Bondgaard.
I forbindelse med forsøgene bliver der sat skilte op i området omkring Høfde 42, så forbipasserende kan følge med.
NorthPestClean har et budget på 12 mio. kroner og finansieres af EU under Life+ 2009 programmet (50%), Miljøstyrelsen (25%) og Region Midtjylland (25%).


Se mere på www.northpestclean.dk
Se film om udfordringen under Høfde 42 (varer 8 minutter)

Flere oplysninger:

Gert Schou (A)
medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland
og formand for det rådgivende udvalg
for Regional Udvikling
Mobil: 2011 2923
gertschou@rr.rm.dk
Morten Bondgaard, biolog, Ph.D.
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5255
morten.bondgaard@ru.rm.dk



Fakta om Høfde 42
Det var kemikaliefabrikken Cheminova, der i 1957-62 fuldt lovligt begyndte at deponere kemisk affald i klitterne ved Harboøre Tange. Senere tillod staten, at resultaterne af en stor landsdækkende kemikalieindsamling i 1960erne også blev placeret der.
I starten af 1970erne blev alt synligt affald fjernet og depotet afdækket med et asfaltlag. Forureningen blev blotlagt få år senere, da en storm ødelagde asfaltlaget. I starten af 1980erne fjernedes derfor al forurening ned til grundvandsspejlet, men man efterlod en stor restforurening under dette.
I 2006 blev forureningen indkapslet af jernspunsvægge for at forhindre udsivning af giftstoffer til Vesterhavet.
Siden har giftdepotet ved Høfde 42 i og for sig ligget sikkert nok indkapslet, men ikke for evigt. Spunsvæggene anslås at kunne holde mindst 15 år, så Region Midtjylland og Miljøstyrelsen er nødt til at komme op med en varig løsning på forureningsproblemet.



opdateret: 19-11-2010

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Sidst redigeret 04-05-2010