NCC

NCC bygger boliger i København for 339 mio. kr.

Pressemeddelelse   •   Apr 08, 2013 10:03 CEST

NCC Construction Danmark A/S har 8. marts indgået kontrakt om at bygge Boliger og parkeringskælder i Københavns havn. Kunden er Marmormolen P/S, og kontraktsummen er 339 mio. kroner, som ordreregistreres i andet kvartal 2013.

Projektet omfatter i alt 33.000 kvadratmeter fordelt på 14.000 kvadratmeter bolig og 19.000 kvadratmeter parkeringskælder.

Der er tale om de første boliger i den kommende nye bydel Nordhavnen, og de 128 boliger vil være præget af materialer i høj kvalitet og finish. Der har desuden været fokus på at mindske energiforbrug og fremme bæredygtighed.

NCC Construction er valgt som totalentreprenør, og Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet boligerne.

”Jeg er glad for, at NCC Construction endnu en gang får muligheden for at vise, at vi har de kompetencer, der skal til for at opføre et så spændende og fremtidssikret byggeri som dette, siger direktør Martin Palmquist, NCC Construction Danmark A/S.

Projekteringen går i gang nu, og efter sommerferien går opførelsen i gang. Forventet aflevering er august 2015.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jesper Andersen, presseansvarlig, NCC Construction A/S, telefon 41 70 44 91

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2012 havde NCC i Danmark en omsætning på ca. 5,7 mia. DKK og cirka 2.200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.