NCC

NCC sælger miljøcertificeret domicil i Aarhus til PenSam

Pressemeddelelse   •   Dec 14, 2012 10:35 CET

NCC Property Development har solgt en kontorejendom, der skal huse IT-virksomheden ATEA’s nye domicil i Aarhus til PenSam. Salget af kontorprojektet har resultateffekt i første kvartal 2013, når ejendommen er færdigopført.

Kontorejendommen omfatter 10.477 kvadratmeter kontor og er fuldt udlejet til IT-virksomheden ATEA A/S, der overtager lejemålet den 15. februar 2013.

Direktør i NCC Property Development, Ole Faurby glæder sig over salget til PenSam:

”Salget til PenSam er en bekræftelse af, at gennemtænkte og miljørigtige kontorejendomme er interessante for investorerne. Med ATEA’s domicil, der er udviklet som en GreenBuilding og samtidig vil blive BREEAM-certificeret på niveau ”very good”, har vi sigtet efter at tilbyde en investering, der kan være med på den lange bane rent miljømæssigt.

”For PenSam er det vigtigt, at vores ejendomsportefølje udvikler sig i takt med markedet og de miljømæssige landvindinger, der sker. Vi lægger stor samvittighed i at vælge de rigtige investeringsobjekter, der kan sikre det rigtige afkast til vores medlemmer og samtidig leve op til vores krav til ansvarlige investeringer,” udtaler PenSams ejendomschef Svend Pedersen.

ATEA’s nye domicil på Tangen 4 er samtidig en af Aarhus’ mest moderne og grønne kontorbyggerier og har de nyeste IT-løsninger inden for styring af varme, ventilation, køling, belysning, solafskærmning og akustik. Byggeriet skal rumme ATEA’s 400 medarbejdere i Aarhus.

Byggeriet, der blev påbegyndt i januar 2012, gennemføres af NCC Construction Danmark i totalentreprise.

For yderligere information kontakt venligst:
Ole Faurby, direktør, NCC Property Development A/S, telefon +45 2488 7829
Svend Pedersen, ejendomschef, PenSam, telefon +45 4439 3550

NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Bolig.
I 2011 havde NCC i Danmark en omsætning på knapt 6 mia. SEK og cirka 2.200 ansatte. NCC Property Development udvikler og sælger kommercielle ejendomme på udvalgte vækstmarkeder i Norden, Baltikum og St. Petersborg.

I Danmark havde NCC i 2011 en omsætning på ca. 4,8 mia. danske kroner og ca. 2200 medarbejdere. NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Bolig, NCC Roads og NCC Property Development. Se mere på www.ncc.dk.