e-Spirit

Nem vej til personaliseret online marketing

Pressemeddelelse   •   Maj 27, 2014 07:19 CEST

Højere konverteringsrater og større salg via personaliseret marketing. Og en meget nemmere hverdag for webredaktørerne. Dét er målet med e-Spirits nye Realtime Targeting, hvor man har udviklet en række nemme genveje i junglen af muligheder.

Når langt de fleste onlinebesøgende (nogle siger 99 procent) forlader en webshop uden at købe noget, så er konklusionen, at der stadig er lang vej igen for personaliseret online marketing. Med personaliseret (også kaldet dynamisk) indhold kan man øge konverteringsrate, salg og kundeloyalitet. Det kan dog hurtigt blive en uoverskuelig opgave. For hvordan ved man hvilket indhold, der er relevant for den enkelte besøgende?

e-Spirit har udvidet sin web content management løsning, FirstSpirit 5.1, med Realtime Targeting – en måde at tilrette sit indhold til brugerens online adfærd, mens det sker.

”Konkurrencen mellem produkter og services, der ofte er meget lig hinanden, er stor. I dag er det dog ikke kun et spørgsmål om at konkurrere på produkter, men i høj grad også på at være bedst til at servicere og sælge via sit site. Dét betyder, at det er kundes behov, der er det vigtigste at forstå i dag, uanset om vi taler online eller offline markedsføring. Med FirstSpirits Realtime Targeting kan vores brugere producere personaliseret indhold og publicere det, mens den besøgende er aktiv på siden. På den måde giver vi vores kunder et nemt og brugbart værktøj, der vil hjælpe dem øge konvertering og salg,” siger Bo Petersen, chef for e-Spirit i Norden.

Brugernes egen online adfærd styrer indholdet – også de anonymes

I den ideelle verden ved man en masse om sine besøgende ud fra den information de afgiver via kontaktforme, mv. Men når den besøgende vælger at være anonym på ens site, så er det svært at tilbyde dem personaliseret indhold. I FirstSpirits Realtime Targeting opsamles hvert et klik og tilsammen skaber de et billede af den besøgende og hvad der vil interessere dem. Hermed får man hurtigt skabt en stærk brugerprofil.

Konstant forbedring af og kontrol med alle versioner af det personlige indhold

Med en Persona Simulator ved hånden har man til hver en tid kontrol med alle versioner af ens online indhold, og kan skræddersy hvad den enkelte besøgende får at se. Indhold, sprog, media og navigation kan tilpasses efter hvilket land, målgruppe og rolle den besøgende har. På den måde kan man nemt genbruge det gode indhold, også på nye måder, i de forskellige kanaler.

Med funktionen ’Multi-perspective Preview’ er det nemt at udvide de digitale marketing kampagner med web-analyser, e-mail marketing, A/B splittest og avanceret marketing automation. Her kan marketing- og content ansvarlige samt webredaktører skabe og vedligeholde forskellige versioner af personaliseret indhold og bruge det overfor forskellige målgrupper og kanaler. Samt publicere med det samme med et enkelt klik.

Konfigurerer salgsfremmede funktioner nemt og hurtigt

Brugerprofiler er nemme at opbygge i systemet som byggeklodser. Samtidig sørger det for, at det samme indhold ikke bliver vist for den samme bruger på dennes forskellige enheder (smartphone, tablet og computer).  Hvis man vil, kan man tilføje CRM systemer, webanalyse-værktøjer og forskellige segmenteringsservices.

FirstSpirits Realtime Targeting bygger på Woopra’s kundeanalyseplatform (cloudløsning) og FirstSpirit CMS. Interaktionen mellem FirstSpirit og Woopra i et standardiseret modul gør, at virksomheder får langt nemmere ved at lære sine besøgende at kende. Og det bliver nemmere at målrette kommunikationen ved hjælp af kundeanalyser i realtid.

 Læs mere om Real Time Targeting her


Om e-Spirit

e-Spirit producerer content management systemet FirsSpirit og er teknologisk førende med sit Web Content Management (WCM). Mange velkendte virksomheder fra forskellige brancher bruger FirstSpirit til at udvikle deres onlinestrategi og for at kunne skabe, håndtere og publicere indhold i de mange forskellige kanaler (Internet, intranet, ekstranet, mobile kanaler, portaler, e-handel, PDF, e-post, DTP, teknisk dokumentation). Med FirstSpirit kan virksomheder øge deres online time-to-market betragteligt. Marketingansvarlige får adgang til en løsning, hvorfra det er nemt at skabe personaliseret og dynamisk indhold til forskellige målgrupper via digitale marketing aktiviteter.

Systemet er meget let at integrere med andre komplekse systemløsninger som SAP NetWeaver, IBM WebSphere, Microsoft SharePoint eller Liferay. Bag FirstSpirit står visionen om en ’Global User Experience’, der skal give alle brugere af systemet en optimal oplevelse. Med FirstSpirit AppCenter tilbyder e-Spirit unikke muligheder for integration af webapplikationer direkte i CMS systemet. FirstSpirit lever op til de allerhøjeste krav til anvendelighed og tilgængelighed med løsninger, der er bæredygtige i mange år fremover.

e-Spirit blev grundlagt i Dortmund i Tyskland i 1999, er en del af adesso Group og har 13 kontorer i Tyskland, England, Østrig, Schweiz og USA.

www.e-Spirit.com