Net 1 ApS

Net 1 tredobler hastigheden i nettet med Rev B

Pressemeddelelse   •   Feb 17, 2011 12:09 CET

Net 1 har opgraderet netværket og har allerede indledt omfattende test af Rev B teknikken i Sverige.
- De første testresultater viser en tredobling af hastighederne. Nye modems er under udvikling og vi forventer at kunne levere produktet allerede til efteråret, siger Per Borgklint, adm. dir. for Net 1.

– Rev B udnytter kapaciteten mere effektivt end dagens teknologi. Tidligere har vi kunnet levere hastigheder op til 3,1Mbit/s, og med Rev B kommer vi til at kunne levere op til 9,3Mbit/s, fortsætter Borgklint.

I Sverige har test af den nye teknik, CDMA EvDo Revolution B, allerede vist meget gode resultater. Tests fortsætter for Norge og Danmark i denne uge. Teknikken benytter 450-MHz båndet som især udmærker sig ved sine gode dækningsegenskaber.

– Vores unikke dækning i Danmark og resten af Skandinavien i kombination med højere hastigheder giver grundlag for et meget attraktivt tilbud til vores kunder. Lanceringen af Rev B er en vigtig milepæl for Net 1 på det skandinaviske marked og bidrager til at løfte vores virksomhed til det næste niveau. Dette tiltag understreger vores vilje og evne til at levere på vores løfte om at give vores kunder bredbånd, der rækker længere, siger Per Borgklint.

For at få glæde af de højere hastigheder skal eksisterende kunder opgradere til nye abonnementer og modems. Nye modems og abonnementer forventes at være tilgængelige i efteråret.

Net 1 modernisering af netværk og omlægning til Ericsson som netleverandør blev indledt i maj 2010 og er netop afsluttet i disse dage. I korte træk betyder det at alt teknisk udstyr er blevet udskiftet til det seneste udstyr fra Ericsson, en ændring som giver mere kapacitet og højere hastigheder med lanceringen af Rev B.

Fakta CDMA EvDo Revolution B (Rev B):
Rev B, den seneste teknologi inden for den amerikanske 3G- standard CDMA2000, gør det muligt at samle op til tre kanaler for at nå hastigheder op til 9,3 Mbit/s i download og 5,4Mbit/s i upload. Den opdaterede standard indebærer også endnu kortere svartider i nettet sammenlignet med forgængeren, Rev A.

For mere information kontakt:
Andreas Kinell, Country Manager, Net 1 DK
Tlf: 88 96 94 54
E-post: andreas.kinell@net-1.dk

Om Net 1: Net 1 er en leverandør af mobilt bredbånd i Danmark, Sverige og Norge, og ejer en betydelig del af 450MHz frekvensen i disse lande. For mange år siden var telefoni over denne frekvens livlinen for mange mennesker og virksomheder i landdistrikterne. I dag bruger Net 1 samme frekvens til at give adgang til internettet. Net 1 leverer høj kvalitet og moderne løsninger af mobilt bredbånd til blandt andet befolkningsgrupper, der tidligere har haft dårlig eller ingen adgang til nettet. I samarbejde med Ericsson arbejdes der hele tiden på at videreudvikle nettet i Skandinavien samt opgradere dækningen og hastigheden væsentligt.