Mark, Lindberg & Partners A/S

Netværksproblemer rammer 3’s kunder

Pressemeddelelse   •   Okt 19, 2010 21:44 CEST

En opgradering af en central del i 3 Danmarks netværk betyder, at en stor del af teleselskabets kunder her til morgen oplever, at deres telefon ikke kan få forbindelse

I forbindelse med en opgradering af 3 Danmarks netværk i nat, er der opstået en fejl, der giver overbelastning på netværket. Det resulterer i at en stor del af 3’s kunder lige nu oplever, at de ikke kan foretage telefonopkald, sende sms’er eller få adgang til internettet via mobilen og mobilt bredbånd.

har identificeret hovedårsagen til problemet og der arbejdes på højtryk for at rette fejlen. 3 forventer netværket fungerer normalt og stabilt inden for en time.

”Det er dybt beklageligt at vores kunder her til morgen ikke oplever den samme gode dækning hos 3, som de er vant til. Heldigvis er det første gang i de syv år, 3 har været på det danske marked, at vi har oplevet et netværksproblem af denne størrelse,” siger Knud Løkke Rasmussen, kommunikationschef i 3 Danmark.

For yderligere information:
Knud Løkke Rasmussen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail:knud.lokkerasmussen@3.dk, mobil: 31 200 900

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en 4G-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye 4G-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark, Sverige og Norge og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.r