Nissan Nordic Europe Oy

NISSANS NETTORSULTAT UDGJORDE 1,83 MIA. EURO OG DRIFTSRESULTATET VAR 2,94 MIA. EURO FOR FØRSTE HALVDEL AF REGNSKABSÅRET 2010

Pressemeddelelse   •   Nov 08, 2010 10:14 CET

4. november 2010 offentliggjorde Nissan Motor Co., Ltd. regnskabet for første halvdel af regnskabsåret 2010, som slutter 31. marts 2011, samt resultatet for andet kvartal. I de første seks måneder til og med september var nettoresultatet efter skat på i alt YEN 208,4 mia. (USD 2,34 mia., EUR 1,83 mia.), hvilket er en stigning på YEN 199,4 mia. sammenlignet med samme periode året før. 

Nøgletal for første halvår, april-september 2010:

  • Nettoomsætningen blev EUR 37,95 mia., hvilket er en stigning på 27,7 pct. Sammenlignet med samme periode året før
  • Driftsoverskuddet blev på EUR 2,94 mia. Overskudsgraden lå på 7,8 pct
  • Det ordinære resultat blev på EUR 2,77 mia
  • I årets første halvdel solgte Nissan 2.009.000 biler på verdensplan, hvilket er en stigning  på 23,8 pct. i forhold til samme periode sidste år

”Vores halvårlige resultat viser, at Nissans indsats for at forbedre sig virker effektivt. Vores balance er stærk, og vores momentum peger i den rigtige retning. I anden halvdel af 2010 vil en bølge af innovative produktlanceringer fortsat give brændstof til vores profitable vækst,” siger Nissans direktør Carlos Ghosn.

Nøgletal for første halvår, april-september 2010:

  • Nettoresultatet blev på EUR 920 millioner
  • Nettoomsætningen blev på EUR 20,5 mia., hvilket er en stigning på 21,4 pct. i forhold til samme periode året før
  • Driftsoverskuddet blev på EUR 1,51 mia. Overskudsgraden lå på 7,4 pct
  • Det ordinære resultat blev på YEN 160,1 mia. (USD 1,86 mia., EUR 1,45 mia.)
  • I andet kvartal solgte Nissan 1.055.000 biler, hvilket er en stigning på 17,1 pct. i forhold til samme periode året før

I regnskabsåret 2010 vil Nissan lancere 10 nye biler på verdensplan. Syv af disse kommer på markedet i årets anden halvdel, hvilket inkluderer den prisbillige, elektriske Nissan LEAF uden CO2-udledning. Denne model vil blive lanceret i Japan og USA fra december 2010.

Nissan har opjusteret sine forventninger til hele regnskabsåret 2010. På baggrund af antagende valutakurser på 80 yen/dollar og 110 yen/euro i anden halvdel af regnskabsåret 2010, vil de gennemsnitlige reviderede kurser være 84,4 yen/dollar og 111,9 yen/euro for hele regnskabsåret 2010. Nissan har indsendt følgende prognose for regnskabsåret, der slutter 31. marts 2011, i til fondsbørsen i Tokyo:

  • Nettoomsætning på EUR 78,37 mia.
  • Driftsoverskud på EUR 4,33 mia.
  • Ordinært resultat på EUR 4,02 mia.
  • Nettoresultat på EUR 2,41 mia.

Note 1: Baseret på en antaget valutakurs på 90 yen/dollar og 120 yen/euro indgav Nissan 12. maj, 2010 følgende prognose for regnskabsåret, der slutter 31. marts 2011.

  • Nettoomsætning på EUR 68,33 mia.
  • Driftsoverskud på EUR 2,92 mia.
  • Ordinært resultat på EUR 2,63 mia.
  • Nettoresultat på EUR 1,25 mia.
  • Kapitaludgifter på EUR 3 mia.
  • Udgifter til forskning og udvikling på EUR 3,58 mia.

Note 2: Beløbene i dollars og euro i de finansielle resultater for regnskabsåret, der afsluttes 31. marts 2011, er omregnet med en valutakurs på 88,9 yen/dollar og 113,8 yen/euro af hensyn til læseren. Resultaterne for regnskabsårets andet kvartal er baseret på kurserne 85,9 yen/dollar og 110,7 yen/euro, hvilket er gennemsnitlige kurser for de tre måneder juli-september 2010.

###