Microsoft Devices Danmark

Nokia afholder Danmarks første live-event på Facebook

Pressemeddelelse   •   Nov 17, 2010 13:09 CET

Et stort antal danskere har allerede fået fingrene i den nye Nokia N8. Nu afholder Nokia det første live-event på Facebook i Danmark nogensinde for blandt andet at vise brugerne, hvordan en række markante danskere bruger den nye smartphone. Målet er at inspirere til, hvordan brugerne kan gøre Nokia N8 til en integreret del af deres egen hverdag.

Nokia N8 har nu været på det danske marked i et par uger, og ifølge Nokias danske landechef Ruhne Fiala går salget over alle forventninger. Derfor mener Nokia nu, at det er tid til at give nuværende og kommende brugere lidt inspiration til, hvordan de bedre kan integrere Nokia N8 i deres hverdag.  Det sker, når Nokia afholder den første live-event på Facebook i Danmark nogensinde.

Nokia har udstyret en række markante danskere med en Nokia N8 og bedt dem fortælle, hvordan de bruger Nokia N8 i deres dagligdag. Det drejer sig om musikvideoinstruktøren Jakob Printzlau, stifteren af Endomondo Jakob Jønck, designeren Søren Rose Kjær og chefredaktør for Elektronista Mag Christiane Vejlø. Over flere uger har de testet og brugt Nokia N8 ud fra deres forhold til smartphones og de muligheder, som den nye Nokia N8 fører med sig.

- Det er vidt forskelligt fra bruger til bruger, hvordan man bruger sin smartphone. Vi vil gerne vise nuværende og kommende brugere, hvordan fire danskere, som er så specialiserede i det, de gør, bruger Nokia N8 som en integreret del af deres hverdag. Forhåbentligt kan det inspirere andre Nokia N8-brugere til, hvordan de kan gøre mobilen til en mere integreret del af deres egen hverdag, siger produktchef i Nokia, Niels Kjelstrup.

Gennem hele eventen har du mulighed for at stille spørgsmål og give kommentarer til talerne. Du har også mulighed for selv at fortælle, hvordan du bruger telefonen, så du kan give dine tips og idéer videre til andre brugere.

Tilmelding via Nokias danske Facebook-side

Hvis du vil være en del af Danmarks første live-event på Facebook, kan du kigge forbi Nokias danske Facebook-side tirsdag den 23. november kl. 14.00 til 16.00. Interesserede er også velkomne i Cinemateket i København, hvor eventen bliver afholdt. Det er naturligvis gratis at deltage i Cinemateket.

Tilmelding til webinaret på Facebook, samt til at deltage på eventen i Cinemateket, sker via Nokias danske Facebook-side. Har du ikke mulighed for at deltage, vil webinaret efterfølgende kunne streames fra Facebook-siden.

Læs mere om Nokia N8 på http://www.nokia.dk/find-produkter/produkter/nokia-n8

For yderligere oplysninger (kun henvendelser fra pressen), kontakt venligst:

Niels Kjelstrup
Produktchef, Nokia Danmark og Island
Telefon: 33 29 29 29 
E-mail: niels.kjelstrup@nokia.com

Oskar Södergren
Kommunikationschef, Nokia Skandinavien
Mobil: +46 709 93 83 94
E-mail: oskar.sodergren@nokia.com

I Nokia er vores mål og drivkraft at forbinde mennesker. Vi kombinerer avanceret teknologi med personaliserede tjenester, som gør det muligt for folk at være tæt på dét, der betyder noget for dem. Hver dag er 1,3 milliarder mennesker i forbindelse med hinanden via en Nokia-enhed – det er alt fra almindelige mobiltelefoner til avancerede smartphones og mobile computere med stor ydeevne. I dag integrerer Nokia sine enheder med innovative tjenester gennem Ovi (www.ovi.com), inklusive musik, kort, apps, e-mail og meget andet. Nokias NAVTEQ er førende inden for omfattende digitale kort og navigationstjenester, mens Nokia Siemens Networks er global leverandør af udstyr, serviceydelser og løsninger til kommunikationsnetværk.