Microsoft Devices Danmark

Nokia gør verdensomspændende fodgænger- og kørselsnavigation gratis på smartphones

Pressemeddelelse   •   Jan 21, 2010 11:00 CET

ESPOO – I dag annoncerer Nokia sine planer om at gøre fodgænger- og kørselsnavigation gratis på smartphones som en del af en ny Ovi Maps-version. Versionen kan downloades på www.nokia.com/maps. Nokias kort- og navigationssoftware er specialdesignet til mobilbrug og er baseret på en unik hybridteknologi. Den nye version af Ovi Maps vil indeholde alle grundlæggende funktioner til bil- og fodgængernavigation, såsom turn-by-turn stemmevejledning til 74 lande og på 46 sprog, trafikinformation til over 10 lande og detaljerede kort til mere end 180 lande.

“Vi vil gøre brugerne lige så fortrolige med at bruge mobilen til navigation som de er med sms eller billeder. Vi tror på at, hvis vi gør de bedste kort med stemmestyret navigation tilgængelige gratis, vil det være en katalysator for den fortrolighed,” forklarer Anssi Vanjoki, Executive Vice President, Nokia. ”Hvorfor have flere enheder, som kun virker i ét land eller én region? Sæt det hele sammen, gør det gratis, gør det globalt, og du har noget, som er virkelig brugbart og kan hjælpe dig med at komme rundt i næsten enhver by i verden, hvad enten du er på gåben eller i bil.”

Fem nøglefunktioner, som gør Ovi Maps til noget særligt: 

Ingen skjulte udgifter
Den nye version af Ovi Maps kommer med alle de kort og high-end funktioner til bilnavigation, som du har brug for gratis, og du kan beholde dem lige så længe, du har din smartphone. Der er ikke brug for yderligere licenser til flere lande, regioner eller services såsom trafikinformation eller by-guides. Teleselskaberne kan dog kræve et beløb for datatrafikken.

Den bedste globale dækning
Du tager din mobil med dig alle steder i verden, derfor er stemmenavigation til både fodgængere og bilister standard til 74 lande på 46 forskellige sprog og der er kort til mere end 180 lande. Dette giver dig de bedste kort med den største globale dækning helt gratis.

Der er ikke brug for netværksadgang til navigationen                                                   Undgå dyr, batterikrævende netværksadgang med Nokias unikke hybridteknologi. Kortene kan hentes ned på din Nokia smartphone i forvejen, så du kan bruge Ovi Maps i offlinetilstand og spare på batteriet – og navigationen virker alligevel. Dette er især en fordel for dem, der er bekymret for omkostningerne for datatrafik i udlandet eller når man kører igennem områder med lidt eller ingen dækning.

Unik hybridteknologi
Ovi Maps bygger på en avanceret teknologi kaldet hybride vektor-kort. Vektor-kort er af høj kvalitet, men mindre datatunge og gør det muligt at fortsætte navigationen selv hvis du mister forbindelsen til netværket. Det betyder, at kort der er downloadet eller opdateret via en netværksforbindelse fylder ca. halvdelen af de store kort, som bliver brugt af andre udbydere. Hybridteknologien sikrer at ethvert downloadet kort bliver gemt til fremtidigt brug, i modsætning til andre udbydere.

Stemmevejledning og trafikinformation                                                                          Turn-by-turn giver gratis stemmestyret navigation til både bilister og fodgængere. For bilister indebærer det guides til vejsideinformation, trafikinformation, sikkerhedskamera og hastighedsadvarsler. Fodgængerne får guides til smutveje gennem parker og stier i mere end 100 byer rundt om i verden såvel som 6000 3D kort over 2000 byer, som kan hjælpe dig med at finde vej, uanset hvor du befinder dig.   

Allerede nu kan Ovi Maps downloades til 10 forskellige Nokia-enheder. Du kan f.eks. downloade til den populære Nokia N97 mini, Nokia 5800 XpressMusic eller Nokia E72. I løbet af få uger vil det være muligt, at downloade til endnu flere smartphones. I mellemtiden kan alle, der har en Nokia Smartphone, som passer sammen med Ovi Maps, frit downloade kortene på www.nokia.com/maps.  

Fra marts 2010 vil de nye Nokia smartphones med GPS-funktion indeholde den seneste version af Ovi Maps, præinstalleret med lokale kortdata, avanceret fodgænger- og kørselsnavigation samt gratis adgang til Lonely Planet og Michelin guides.

Yderligere pressemateriale er tilgængeligt på www.nokia.com/press samt http://events.nokia.com/

Udsendelsesmateriale er tilgængeligt på http://digitalnewsroom.nokia.com/.

Note til redaktører:

Den nuværende liste af kompatible Nokiaenheder: Nokia N97 mini, Nokia 5800 Navigation Edition, Nokia E52, Nokia E55, Nokia E72, Nokia 5230, Nokia 6710 Navigator, Nokia 6730 classic og Nokia X6. Understøttelse af Nokia N97 vil også være klar om kort tid. Den seneste liste over Nokia apparater findes på http://www.nokia.com/maps.

Takster for datatrafik kan pålægges. Kontakt venligst din netværksoperatører for information vedrørende taksterne for datatrafik.