Microsoft Devices Danmark

Nokia rådgiver danske mobiludviklere til bedre indtjeningsmuligheder

Pressemeddelelse   •   Okt 18, 2010 11:45 CEST

Nokias store andel på smartphonemarkedet udgør et stort potentiale for udviklere af mobile applikationer. Et bedre tilhørsforhold til lokale udviklere af mobile applikationer, og en favorabel indtjeningsmodel for udviklerne, skal nu bane vejen for succes for Nokias Ovi Marked.

Gode indtjeningsmuligheder, lokal eksponering og enkel applikationsudvikling. Det er nogle af de fordele, der er ved at udvikle til Nokias salgskanal for mobile applikationer, Ovi Marked, og de fordele skal nu være mere kendt blandt mobile udviklere i Danmark. Derfor rækker Nokia nu ud efter danske udviklere af mobile applikationer og inviterer til et gratis to dages kursus i at udvikle applikationer til Nokias seneste operativsystem, Symbian^3, som sidder i Nokias mobile flagskib, Nokia N8.

- I Nokia arbejder vi ud fra, at lokalt udviklede applikationer ofte er mere relevante for brugeren end applikationer, der er udviklet i andre lande. Derfor har vi et stort fokus på at hjælpe lokale udviklere med at få deres applikationer ud på markedet, og samtidig sørger vi for at differentiere det viste indhold i Ovi Marked efter, hvilket land brugeren er fra, siger Christophe Joyau, som er nordisk ansvarlig for services i Nokia og fortsætter:

- Nokia har netop lanceret en ny softwareudviklings-platform, Qt SDK (udtales: cute), til udvikling af applikationer til Symbian^3, der kræver 70 procent færre kodelinjer. Når man udvikler applikationer til Symbian^3, udvikler man samtidig applikationer til Nokias kommende high-end-platform MeeGo, og det er noget af det, der gør det rigtig interessant at kode i Qt SDK.

Alle udviklere af mobile applikationer kan tilmelde sig kurset, som finder sted den 26. og 27. oktober hos Nokia i København.

http://events.forum.nokia.com/invitation/qtforn8copenhagen?mode=register

 

For yderligere oplysninger

Christophe Joyau
Ansvarlig for services, Nokia Skandinavien
Mobil +46 70 993 83 82
E-mail: christophe.joyau@nokia.com

Oskar Södergren
Kommunikationschef, Nokia Skandinavien
Mobil: +46 709 93 83 94
E-mail: oskar.sodergren@nokia.com

I Nokia er vores mål og drivkraft at forbinde mennesker. Vi kombinerer avanceret teknologi med personaliserede tjenester, som gør det muligt for folk at være tæt på dét, der betyder noget for dem. Hver dag er 1,3 milliarder mennesker i forbindelse med hinanden via en Nokia-enhed – det er alt fra almindelige mobiltelefoner til avancerede smartphones og mobile computere med stor ydeevne. I dag integrerer Nokia sine enheder med innovative tjenester gennem Ovi (www.ovi.com), inklusive musik, kort, apps, e-mail og meget andet. Nokias NAVTEQ er førende inden for omfattende digitale kort og navigationstjenester, mens Nokia Siemens Networks er global leverandør af udstyr, serviceydelser og løsninger til kommunikationsnetværk.