Microsoft Devices Danmark

Nokias Lumia-serie bliver endnu mere tjekket med den nye Lumia Black software-opdatering

Pressemeddelelse   •   Jan 13, 2014 17:30 CET

Nokia lancerer nu Lumia Black, en softwareopdatering til Windows Phone 8 med en række nye apps og funktioner, der gør Lumia smartphones endnu mere brugervenlige.

I løbet af det næste stykke tid kommer Lumia Black-opdateringen gradvist til at blive udrullet til de forskellige Windows Phone 8-smartphones i Lumia-serien. Her er nogle af de største nyheder, der kommer med softwareopdateringen:

  • Forbedret låseskærm der giver et overblik over de vigtigste notifikationer, også når skærmen er inaktiv.
  • Applikationen Nokia Camera der kombinerer video, Nokia smart camera og Nokia Pro Camera i ét samlet brugerinterface. 
  • Applikationen Storyteller der kombinerer Lumia´ernes kameraegenskaber med den avancerede gratis navigations-software. 
  • Applikationen Nokia Beamer er blevet opdateret, så den kan forvandle Lumia-skærmen til en projektor, der kan opkobles med andre internetopkoblede enheder. 

Forbedret låseskærm

Den gennemsnitlige smartphone-bruger tjekker sin telefon mere end 70 gange om dagen. Behovet for konstant information er stort, og Lumia Black imødekommer behovet med en endnu mere informativ låseskærm. På skærmen kan man nu have helt op til 5 notifikationer. F.eks. kan man vælge at have information om opkald, sms´er, mails, Facebook og Twitter liggende samlet på låseskærmen. Det skaber et hurtigt overblik uden at man behøver at trykke på noget som helst. 

Nokia Camera 

Nokia Camera integrerer tre avancerede kamera-indstillinger i ét samlet brugerinterface. Dermed har man let adgang til at skifte rundt mellem Nokia Pro Camera - den ultimative kamera-app - samt video og Nokia Smart Camera. Det betyder igen, at man slipper for at skulle gå til startskærmen hver gang, man skal skifte fra en foto-app til en anden. 

Storyteller

Via Storyteller kan brugeren skabe korte eller lange billedserier i kronologisk orden. Storyteller kobler Lumia´ens kamerafunktioner sammen med navigations-teknologien i smartphonen, og skaber billedrækker, der udgør en samlet fortælling. I billedrækkerne kan man trykke på hvert enkelt billede og få information om, hvor og hvornår netop dette billede er taget. Det har aldrig været nemmere at skabe en visuel fortælling via sin smartphone. 

Nokia Beamer 

Med Nokia Beamer kan man opkoble sin smartphone med andre net-opkoblede devices, så de viser det samme, som man selv ser på sin skærm. Således kan man helt nemt styre en Power Point-præsentation via sin smartphone, eller man kan kopiere en rutevejledning, så den med det samme bliver vist på kammeratens skærm. Mulighederne er mange.

Tilgængelighed

Udover disse fire forbedringer er der meget mere at komme efter i Lumia Black-opdateringen. Hvis du vil se alle de nye apps, funktioner og muligheder, så kan du finde dem her: http://conversations.nokia.com/2014/01/09/lumia-black-update/

Til at begynde med er Lumia Black kommet til Lumia 925 og Lumia 1020, og efterfølgende vil opdateringen også blive tilgængelig på alle andre Lumia-smartphones med Windows Phone 8.


Nokia er markedsleder inden for mobil kommunikation, og vores produkter er blevet en naturlig del af hverdagen for mennesker over hele verden. Hver dag bruger 1,3 milliarder mennesker deres Nokia til at fastholde og dele oplevelser, søge information, finde vej eller blot tale sammen. Nokias innovationer inden for teknologi og design har gjort brandet til et af de mest anerkendte i verden. For yderligere information, besøg http://www.nokia.dk/om-nokia