Falk Lauritsen Rejser

Nordjyske par vil til Kreta, københavnerfamilier tager en piratferie på Mallorca

Pressemeddelelse   •   Sep 02, 2014 16:01 CEST

Kreta, Alanya og Mallorca er danskernes tre mest populære badeferiedestinationer, men hvem appellerer de tre feriemål hver især mest til? Falk Lauritsen Rejser har gransket salgstallene i indeværende år og fundet ud af, hvem der rejser hvor.

Skal man vælge Mallorcas sprudlende tapasbarer, palmeflankerede strandpromenader, farverige bjerglandsbyer og grotter hvor der spilles klassisk musik? Skal turen gå til Alanyas lækre strande og flotte naturlandskaber med afstikkere til tyrkiske bade, afsidesliggende landsbyer og en drink på pulserende barer i centrum?

Eller hvad med Kretas azurblå hav, purpurrøde solnedgange, arkæologiske udgravningsområder og havnepromenader der indbyder til romantiske aftenture?

Falk Lauritsen Rejser har gransket salgstallene og fundet ud af, hvem der rejser hvor – hvilke af de populære rejsemål, der appellerer mest til henholdsvis jyder og københavnere, par og børnefamilier. Tallene dækker indeværende sæson til og med medio august.

Parferie vs. piratferie på Mallorca
Hver tredje rejse til Mallorca fra København købes af folk med børn, og de stikker kursen mod temahotellet Pirates Village i Santa Ponsa, hvor man med sørøverskibe og krumsabler, kan leve sig helt ind eventyruniverset. Til gengæld har Mallorca tilsyneladende en større tiltrækning på jyske par der rejser uden børn. Næsten 4 ud af 5 der rejser til Mallorca fra henholdsvis Aalborg og Billund er således par uden børn, viser salgstal fra Falk Lauritsen Rejser.

Kreta appellerer til tosomhed
Endnu flere jyske par uden børn vælger imidlertid at holde ferie på Kreta. 86 procent af dem der rejser fra Aalborg lufthavn rejser uden børn og vælger hotellet Talos i Agii Apostoli, mens kun mens altså kun 14 procent af rejserne til Kreta fra Aalborg er med børn – her i særlig grad til hotel-nyhederne Almyrida og Kiani Beach.

Kreta har dog i det hele taget bedst fat i par, der rejser uden børn. Fra København er det 83 procent parrejser mod 17 procent familieferier.

Nordjyder holder voksenferie i Alanya
Samme billede tegner sig, når det gælder Alanya på den tyrkiske sydkyst. 3 ud af 4 rejser sælges til par der indlogerer sig på hotellet med det forlokkende navn Kleopatra Dreams Beach, mens 1 ud af 4 rejser er børnefamilier, der vælger Club Big Blue. For hhv. København og Billund er tendensen den samme.

Portefølje afspejler forskellige ønsker
“Det er da absolut interessant at se, hvilke rejsemål der appellerer til folk fra forskellige dele af landet og til forskellige familietyper. Vi er opmærksomme på, at ferien både kan være noget der bruges til at samle familien, der gerne vil have kvalitetstid sammen med gode oplevelser fra morgen til aften, men det kan omvendt også være en god lejlighed for par – unge såvel som ældre – til at være lidt romantiske sammen uden børn. Begge ønsker bestræber vi os på at indfri gennem vores portefølje af rejsemål og hoteller på de mest populære feriemål”, udtaler direktør Søren Falk Lauritsen i en kommentar til undersøgelsen.

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433.

Læs mere på nedenstående links:

http://www.falklauritsen.dk/rejser/europa/tyrkiet/alanya/hoteller/kleopatra-dreams-beach

http://www.falklauritsen.dk/rejser/europa/spanien/mallorca/santa-ponsa/hoteller/pirates-village

http://www.falklauritsen.dk/rejser/europa/graekenland/kreta/agii-apostoli/hoteller/talos



Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2014 præsenterer Falk Lauritsen Rejser to spændende nyheder; Sivota på det græske fastland og Montenegro. I 2014 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.