DinnerBooking Aps

Nu kan du booke bord på Danmarks top-restauranter fra mobilen

Pressemeddelelse   •   Sep 16, 2014 11:41 CEST

Nu er det blevet endnu nemmere at booke restaurantbesøget – hvad enten du er på udkig efter en helt ny spiseoplevelse eller vil sikre dig bord på en af Danmarks top-restauranter som Geranium, Studio og AOC. DinnerBooking lancerer nemlig nu en iPhone-app, som gør det nemt at booke bord direkte fra mobilen.

Hos DinnerBooking er det forventningen, at den vil falde på et tørt sted blandt brugerne:

”Vi har glædet os rigtig meget til at lancere vores app, fordi vi synes, der har manglet en dansk restaurant-app, der kan tilbyde brugeren et stort og varieret udvalg af restauranter,” fortæller Peter Thygesen, der er partner i DinnerBooking og tilføjer:

”Vi har tilknyttet over 475 danske restauranter og caféer – både top-restauranterne i København og de mindre, lokale – og det betyder, at vores app kan tilbyde noget, som andre restaurant-apps ikke kan.”

DinnerBookings app er indtil videre udviklet til iPhone og kan hentes gratis på app-store. 


Hvem er DinnerBooking?

DinnerBooking leverer bookingsystem til over 475 restauranter og caféer i Danmark og håndterer cirka 10 mio. gæster hvert år – hvilket er med til at gøre dem til Danmarks førende bookingsystem. På dinnerbooking.com kan man nemt, hurtigt og gratis booke bord online 24 timer i døgnet.

For mere information kan Peter Thygesen kontaktes på mail: pt@dinnerbooking.com eller telefon: +45 32 55 50 48.