Scor.dk ApS

Nu kan der scores i Thailand

Pressemeddelelse   •   Sep 14, 2010 09:20 CEST

Man kan nu benytte sin Scor-profil til at søge en kæreste eller sexpartner både i og uden for Danmark. Scor.dk lancerede i 2009 konceptet "Global network of Love", hvor man med udgangspunkt i en lokal profil kan gå på online dating lokalt, nationalt eller globalt. Dating.co.th bliver bindeleddet mellem Thailand og Internationale profiler.

"Verden er blevet mindre, og folk er mere åbne for at møde en kæreste eller sexpartnere fra et andet land end nogensinde før. Kærlighed kender ingen grænser, og vi synes, det er nærliggende at tilbyde vores brugere, at de også kan blive matchet med ligesindede fra andre lande," fortæller stifteren af Scor.dk, Lars Castenlund.

Og netop Thailand er særlig interessant, fordi der er markant flere kvinder end mænd i landet, hvorfor behovet for at finde en kæreste helt naturligt bevirker at Internettet tages i brug til formålet.

Teamet bag Scor.dk har brugt næsten tre år på at virkeliggøre ideen om et globalt Scor-netværk. Ud over et nyt design, som blev realiseret i september 2008, har udfordringen været at opbygge en struktur, der kan håndtere profiler på tværs af forskellige lande, og samtidig tage højde for kultur forskelle.

Første skridt blev taget med åbningen af det internationale mødested, Sex-dating.com, og i løbet af de næste 12 måneder vil Scor.dk åbne nationale hjemmesider under forskellige navne i de fleste større lande.

Strategi og koncept bliver fulgt med spænding af de større spillere som AFF, MATCH.COM m.fl, og Lars Castenlund er netop inviteret til at tale på IDATE konferencen i september som afholdes i Paris, for at fortælle nærmere om hvordan Global Network of Love forventes at udvikle sig.

Han tilføjer, at Scor har en målsætning om at placere sig i top 5-eliten af globale netdating-sider inden for de næste tre år.

Følger lokal skik og brug
Det er ikke alle lande, som bifalder seksuel åbenhed eller pornografiske billeder. Derfor har teamet bag Scor brugt megen energi på at afdække de kulturelle forskelle for at sikre, at de enkelte nationale sider lever op til, hvad der er god skik i de nye lande, Scor åbner i.

Der vil således være forskel på, hvad man oplever, når man logger ind på de lokale versioner af Scor.dk. I flere asiatiske lande vil det være Scor med "filter", der betyder, at brugerne ikke kommer i kontakt med det frækkere materiale, som hjemmesiden også indeholder. Man kan altid få adgang til hele materialet viawww.sex-dating.com, men altså ikke nødvendigvis på den lokale version påwww.dating.co.th.

Det har været en rigtig spændende oplevelse at samarbejde med Thaifolket, og få indblik i kulturen, og resultatet heraf er blevet et produkt som vi er rigtig stolte af, og forventer at få stor succes med.

Den officielle åbningsfest for hjemmesiden finder sted senere på året i Bangkok, hvor en større begivenhed vil finde sted for at bidrage til pressens opmærksomhed.

Scor ApS har i forvejen andre aktiviteter i 44 lande og besøges månedligt af flere end 1 mio. unikke brugere. Disse aktiviteter skal sammen med en lokal indsats i forhold til søgemaskineoptimering være med til at bringe de lokale versioner af Scor i front.

http://www.dating.co.th.

Pressekontakt
Lars Castenlund
+66 854 091 201

Scor.dk ApS
Torvet 15
4600 Køge
Danmark