Microsoft Devices Danmark

Ny business-mobil: Nokia E7 sætter nye standarder for sikkerhed og produktivitet

Pressemeddelelse   •   Feb 07, 2011 12:12 CET

Nokias seneste business-smartphone, Nokia E7, forventes at lande i de danske butikker i løbet af de næste uger. Smartphonen rammer plet i en tid, hvor privatliv og arbejdsliv smelter sammen, og hvor sikkerheden om fortrolig information på smartphones bliver en stigende udfordring for virksomhederne.

Siden Nokia præsenterede sin E-serie i 2006 er interessen for mobiltelefoner målrettet business-segmentet steget eksplosivt. Nu bygger Nokia videre på succesen og lancerer business-smartphonen Nokia E7, som forventes at lande i de danske butikker i løbet af de næste par uger. Ifølge Nokias danske produktchef Niels Kjelstrup forventer man en stor efterspørgsel på Nokia E7, da smartphonen udfylder et sikkerheds-tomrum i en tid, hvor udfordringen om fortrolig information rykker fra computeren over på smartphones.

- Vi befinder os i en tid, hvor privatliv og arbejdsliv smelter sammen, og hvor vi i virkeligheden bruger smartphones som vores primære computer. Derfor er Nokia E7 et rigtig godt valg, hvis man dagligt håndterer fortrolig information og dermed ikke kan risikere at gå på kompromis med sikkerheden, siger Niels Kjelstrup.

Hardware-kryptering giver sikkerhed og produktivitet

Mens de fleste smartphones skal have installeret et eksternt sikkerhedsprogram for eksempelvis at kunne fjernlåse og fjernslette indhold på smartphonen, har Nokia E7 både hardware- og software-kryptering. Det gør ikke kun smartphonen mere sikker, men det sikrer også, at man ikke unødigt trækker på smartphonens processor, så den bliver sløv og dermed hindrer produktiviteten.

- Jeg tør godt sige, at Nokia E7 er den ultimative business-smartphone på markedet i dag, konkluderer Niels Kjelstrup.

Business-samarbejder med Microsoft, IBM og Cisco

At Nokia E7 er sat i verden for at gøre arbejdsdagen markant lettere for folk med en travl hverdag, bliver slået fast, når man tager et blik på de mange markante samarbejder, der er indgået omkring smartphonen. Blandt andet har Nokia et samarbejde med Microsoft omkring Exchange, SharePoint og Communicator Mobile, med IBM omkring Lotus Notes, Lotus Mobile Connect og Lotus Connections samt med Cisco omking AnyConnect SSL VPN support.

Ud over dette har Nokia præinstalleret applikationer som Quick Office, Vlingo F-Secure Anti-theft og World Traveller, og der er mulighed for at downloade mange flere business-applikationer i Ovi marked. Blandt andet Ovi Kort, som er helt gratis stemmestyret navigation i flere end 80 lande i verden.

Udvalgte specs i Nokia E7

  • Udstyret med Nokias nye Symbian-styresystem
  • 16 GB hukommelse, 350 MB intern hukommelse, RAM256 ROM 1024
  • Touch samt fuldt qwerty-tastetur
  • Fire tommer AMOLED-skærm med ClearBlack-teknologi (640 x 360 pixels)
  • HDMI-udgang, så man kan vise præsentationer på storskærm fra smartphonen
  • USB-On-The-Go, som gør det muligt at koble en USB direkte til smartphonen
  • Let adgang til 10 private email-konti
  • Mulighed for at oprette, redigere samt gennemse pdf-dokumenter med Adobe
  • Sikker intranet-adgang med indbygget VPN
  • 8 megapixel-kamera med dual led flash
  • Mulighed for at optage video i HD 720p
  • Vægt: 176 gram
  • Op til ni timers taletid samt 20 dages standby-tid
  • Pris inkl. moms: ca. 4.700 kroner

For yderligere information (kun pressehenvendelser), kontakt venligst:

Niels Kjelstrup, produktchef i Nokia Danmark

Telefon: +45 33 29 29 29

Mail: niels.kjelstrup@nokia.com<mailto:niels.kjelstrup@nokia.com

Oskar Södergren, kommunikationschef i Skandinavien

Mobil: +46 709 93 83 94

Mail:  oskar.sodergren@nokia.com<mailto:oskar.sodergren@nokia.com

I Nokia er vores mål og drivkraft at forbinde mennesker. Vi kombinerer avanceret teknologi med personaliserede tjenester, som gør det muligt for folk at være tæt på dét, der betyder noget for dem. Hver dag er 1,3 milliarder mennesker i forbindelse med hinanden via en Nokia-enhed – det er alt fra almindelige mobiltelefoner til avancerede smartphones og mobile computere med stor ydeevne. I dag integrerer Nokia sine enheder med innovative tjenester gennem Ovi (www.ovi.com), inklusive musik, kort, apps, e-mail og meget andet. Nokias NAVTEQ er førende inden for omfattende digitale kort og navigationstjenester, mens Nokia Siemens Networks er global leverandør af udstyr, serviceydelser og løsninger til kommunikationsnetværk.