TSM A/S

Ny ERGO BEAR serie øger din produktionskapacitet

Pressemeddelelse   •   Nov 09, 2010 10:34 CET

Det er en gedigen nyhed af dimensioner, der lanceres af A/S Wodschow & Co. De nye ergonomiske og hygiejniske røremaskiner, henvender sig primært til virksomheder med stordrift. De nye ERGO’er har en øget kapacitet i forhold til de eksisterende ERGO’er, så der er tale om virkelige ”slidere”, når der skal bestilles noget.

ERGO 60 VL-4 og ERGO 100 VL-4 Industrial Mixer, i daglig tale ERGO 60 og ERGO 100, leveres med alle de fordele og ekstra tilbehør, der kendetegner BEAR Varimixer´s andre produkter. Andre fordele er skråtstillet frontpanel med Piezo trykknapper, der sikrer et bedre overblik og hurtigere betjening.  Hygiejnen omkring de nye røremaskiner er også i top og de rustfri overflader sikrer en hurtig og effektiv rengøring af ALLE dele af maskinen. ERGO 60 og ERGO 100 er kendetegnet ved deres logiske og enkle opbygning, med færre bevægelige sliddele og en gennemtestet og driftsikker teknologi.  På plussiden tæller også de korte procestider og en høj grad af effektivitet, der bl.a. opnås ved de hurtigere kedelskift - uden manuelle løft! Desuden findes også, som ekstraudstyr, en Maxilift, der er en yderligere aflastning for den enkelte medarbejder.

Værd at bemærke er den nye horisontalt åbnede sikkerhedsskærm, der gør arbejdet endnu lettere, og skærmen er endda aftagelig, så den kan vaskes i opvaskemaskinen. En maskine der sikrer Deres virksomhed et godt produkt og Deres medarbejdere et godt arbejdsredskab, der dagligt gør arbejdsprocesserne lettere og hurtigere og uden de tunge løft, der ofte kendetegner arbejdet i industrien.

I alle detaljer er de nye ERGO’er blevet optimeret, og maskinerne opfylder nu IP-53 selv i standard versionen. Med et vandtæt rørehoved vil IP-graden hæves yderligere.

Med en ERGO BEAR er Deres virksomhed sikret et stabilt og driftsikkert arbejdsredskab, der med hurtige kedelskift, høj fleksibilitet, overskuelighed og et rengøringsvenligt ydre, sikrer Deres virksomhed en rentabel investering og Deres medarbejdere en ergonomisk og brugervenlig maskine mange år frem i tiden.

Med disse to nye Bjørne, er ERGO-familien komplet fra 60 L til 140 L.

Download foto's her:

http://tsm.dk/images/presse/ERGO_60.jpg

http://tsm.dk/images/presse/ERGO_100b.jpg

http://tsm.dk/images/presse/ERGO_140b.jpg

For yderligere oplysninger, se venligst vor hjemmeside: www.bearvarimixer.dk

A/S Wodschow & Co.

Industrisvinget 6

DK-2605 Brøndby, Danmark

Tel.:      + 45 43 44 22 88

Fax:      + 45 43 43 12 80

E-mail:

www.bearvarimixer.dk