FLEYE

Ny fjerlet brillekollektion i kulfiber

Pressemeddelelse   •   Feb 01, 2014 13:10 CET

Kulfiber trodser næsten fysikkens love. Til trods for den fjerlette vægt, så har materialet en enorm styrke. Det udnyttes i alt lige fra Formel 1 biler til flyvemaskiner og luksuriøse sejlbåde... og nu også i FLEYE’s nyeste brillekollektion. 

Når man dykker helt ned i kulfiber materialet, så opdager man en verden af fibre der går på kryds og tværs i forskellige inspirerende mønstre. Ved at bruge den naturlige tekstur fra kulfiberen som grafisk udsmykning på brillerne har designerne skabt et unikt udtryk uden at sætte materialets enestående tekniske egenskaber over styr. 

DEN PERFEKTE PASFORM
FLEYE forener to fjerlette materialer i én stærk og justerbar brille. Beta-titanium stænger sikrer, at brillen kan justeres til den perfekte pasform. Beta-titanium adskiller sig nemlig fra kulfiber ved at være enormt fleksibelt. Resultatet er en kulfiberbrille i dansk design med en helt unik komfort. 

SAMARBEJDE MED ISABEL BERGLUND
Den danske tekstilkunstner Isabel Berglund har i samarbejde med FLEYE fortolket kulfiberens mønstre og skabt nogle mørke kreationer i strik. Kreationerne indgår i kollektionens visuelle univers og bringer os helt ind i teksturen på kulfiberen.

Isabel Berglund er verdenskendt for hendes strikkede skulpturer, som bl.a. kan opleves på udstillingen Wool Modern ved siden af værker fra Yves Saint-Laurent og andre anerkendte kunstnere. 

FÅS I UDVALGTE BUTIKKER
FLEYE Carbon Collection fås hos udvalgte optikere landet over.


FLEYE er prisvindende dansk brilledesign. Hvert enkelt brillestel er udført i fjerlette, allergi-venlige materialer såsom acetat, beta-titanium, kulfiber og bøffelhorn. Efter at have vundet de internationale design priser iF product design award, red dot honourable mention og Eyewear of the Year er det lille danske firma blevet verdenskendt.

FLEYE er en forkortelse af Fine Looking Eye.