Multimedieforeningen

Ny håndbog om computerspil til folkeskolelærere

Pressemeddelelse  •  2010-11-16 11:13 CET

Computerspil på skoleskemaet kan nu for alvor blive virkeliggjort i den danske folkeskole. Flere danske og udenlandske projekter har vist, at computerspil er et stærkt pædagogisk redskab, som lærerne bl.a. kan bruge til at motivere eleverne til indlæring af traditionelle fag. Den danske brancheforening udgiver nu en håndbog til lærere, som er interesserede i at bruge digitale spil i deres undervisning

Computerspil i undervisningen
Håndbogen "Digitale spil i skolen" indeholder al den nødvendige information til at forstå den undervisningsmæssige værdi i digitale spil. Håndbogen beskriver, hvordan man kan benytte computerspil i timerne, som kilde til både læring og motivation. Formålet er, at sætte læreren i stand til at træffe klare beslutninger om valg og brug af digitale spil i klasseværelset og kunne få glæde af spillenes fordele:

"I den danske folkeskole har stadig flere undervisere haft succes med at inddrage computerspil i undervisningen. Med denne håndbog ønsker vi nu, at komme endnu bredere ud, med alle de muligheder og perspektiver, der ligger i at benytte et af elevernes foretrukne medier i undervisningen," siger Annette Jacobsen, der er formand for den danske brancheforening Multimedieforeningen.

Danske og europæiske erfaringer
Håndbogen er skrevet i forbindelse med det Europæiske Skolenets projekt 'Spil i Skoler', som sluttede sidste år. Projektets formål var, at analysere spilbaseret undervisning i otte lande - herunder Danmark:

"Håndbogen er en guide med både teoretisk og praktisk information. Det er en manual og en introduktion til digitale spil i undervisningen, der desuden indeholder referencer til gode ressourcer som artikler, websites og bøger, hvor man kan finde yderligere informationer," siger Annette Jacobsen.

En uudnyttet ressource
Computerspil har siden sin fødsel fået skylden for meget, men næppe for at være en uudnyttet ressource i undervisningen – den danske brancheforening er derfor specielt glade for den nye håndbog:

”Vi håber, at denne håndbog kan være med til at vise, at computerspil kan være meget andet end ren underholdning - fx et stærkt redskab og udgangspunkt for diskussioner af følsomme emner. Håndbogen beskriver gennemførligt hvordan klassen skal organiseres til en spillelektion og hvordan man kan maksimere den tilegnede viden, så den kan bruges af eleven på et senere tidspunkt," siger Annette Jacobsen og slutter:

”Håndbogen skal hjælpe de danske folkeskolelærere til at forstå fordelene ved spilbaseret læring, at kende formlen for den optimale brug af digitale spil i undervisningen og at være i stand til at vurdere om et spil overhovedet er velegnet til undervisningsbrug."

Håndbogen kan hentes her

http://www.muf.dk

Pressekontakt
Mikkel messell
22 29 40 88


Multimedieforeningen
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
Danmark

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.