Mediegruppen ApS

Ny IT giver overblik i bladproduktion

Pressemeddelelse   •   Nov 12, 2010 11:27 CET

Grundtanken bag det nye IT værktøj er at samle de mange opgaver i en magasinproduktion i ét værktøj, så det hele tiden er nemt at bevare overblikket over beslutninger, opgaver, status og samarbejdspartnere. Fra det første redaktionsmøde til trykklar pdf-fil.

Mange redaktioner har ikke mulighed for at at arbejde på ét magasin ad gangen – det betyder, at man muligvis har et magasin i trykken, et i produktion og et i idéudviklingsfasen. Det stiller store krav til overblikket, og det er netop her eDITee, gør en forskel. Her er det muligt at planlægge en hel serie af udgivelser sideløbende. Bidragsydere, som journalister, fotografer og illustratorer, kan uploade materiale til specifikke opslag, så det er nemt for grafikeren at overtage arbejdet til layout. Samtidig har redaktøren mulighed for at se, hvor meget materiale, der er leveret, og hvor meget der er layoutet.

En mere smidig produktion

Grundtanken bag udviklingen har været at gøre produktionen af magasiner sjovere og mere smidig.

- Mange af vores kunder er meget glade for deres magasiner, men de oplever, at processen er svær at styre, og det bliver presset op mod deadline, når der skal afleveres materiale til layout. Derfor har vi valgt at tilbyde eDITee, siger Jacob Ejs, kreativ direktør hos Mediegruppen og fortsætter:

- eDITee bliver et revolutionerende værktøj for redaktører, som vil give mere overskud til udvikling af selve magasinet.

Om Mediegruppen

Hos Mediegruppen har vi specialiseret os i web- og magasinkommunikation og producerer mere end 50 forskellige titler. Blandt vores nuværende kunder findes store brands, lokale iværksættere og engagerede interesseorganisationer, og du er mere end velkommen.

eDITee er produceret af danske Contentor, som har specialiseret sig i udvikling af software til publicering og markedsføring. I den kommende tid vil Mediegruppen præsentere eDITee for deres kunder og andre interesserede.

Mediegruppen og Contentor er en del af JTO gruppen – med godt 100 medarbejdere i Danmark og Sverige. Vi arbejder med udvikling af grafiske kommunikationsløsninger, herunder design, online kommunikation, client publishing, print, emballage, færdiggørelse og distribution.

Link:

http://www.mediegruppen.nethttp://www.mediegruppen.net/editee

Kontaktpersoner:

Bo Christensen

IT-Chef

E-mail : bochr@mediegruppen.net - Telefonnr. : 25665612

Kim Christensen

Salgschef

E-mail : kc@mediegruppen.net - Telefonnr. : 40447725