DVCA Danish Venture Capital Association

Ny søgemaskine finder pengene

Pressemeddelelse   •   Jun 07, 2011 09:59 CEST

Hvor går du hen, når en god idé skal sættes i søen – og banken ikke vil lege med? Markedet for privat kapital kan være svært at overskue. Men nu ser en ny løsning dagens lys. Den danske venture – og kapitalfondsforening, DVCA, lancerer en ny søgemaskine, som på en let og overskuelige måde samler kapitalen på ét sted.

Der er værdifuld tid og penge at hente. Hvad enten du er en ung iværksætter, som er på udkig efter penge til en god idé, eller en aldrende direktør der går med planer om at generationsskifte virksomheden. DVCA har udviklet en søgemaskine, hvor du ud fra fire overordene søgekriterier (Investeringsfase, beløb, branche og geografi) kan finde de investorer, som passer til dig. Jannick Nytoft, adm. direktør i DVCA, udtaler:

Vi ved, at der er et stort behov for at få et overblik over markedet for privat kapital. DVCA får dagligt henvendelser fra enkeltpersoner og virksomheder, der er på udkig efter penge. Det tager vi nu konsekvensen af og lancerer en søgemaskine, hvor vi har bedt vores medlemmer oplyse, hvad deres overordnede investeringskriterier er. Vi forventer, at søgemaskinen vil skabe overblik for de kapitalsøgende og kvalificere de henvendelser, som investorerne får.”

Mange penge på bordet
DVCAs ca. 200 medlemmer repræsenterer hele investeringskæden fra individuelle business angels over ventureselskaber og kapitalfonde til institutionelle investorer samt associerede medlemmer. DVCAs medlemsoversigt kan vise sig at være en sand guldgrube for enkeltpersoner og virksomheder, der søger kapital. Jannick Nytoft fortæller:

- ”Kapitalfonde i Danmark forvalter knap 70 mia. kr., venturefonde ca. 21 mia. kr. og business angels mellem 32-48 mia. kr. Penge som enten kan eller allerede er skudt ind i danske virksomheder.”

- ”DVCAs beregninger viser, at alene danske kapitalfonde har omkring 10 mia. kr. i tørt krudt, som de er klar til at investere i nye virksomheder. Hvis man medregner leverage og udenlandske kapitalfonde i Danmark er beløbet sandsynligvis 50 mia. kr.” 

- ”Dertil kommer, at DVCAs associerede medlemmer, som f.eks. er advokater, revisorer og corporate finance virksomheder, kan hjælpe med rådgivning, når der skal indgås finansieringsaftaler.” 

Få aktivt ejerskab med i købet
DVCAs medlemmer er aktivt involverede i deres porteføljeselskaber – blandt andet gennem bestyrelsesarbejde. På denne måde tilføres ikke kun kapital men også værdi i form af netværk og viden, som ikke nødvendigvis findes i virksomheden i forvejen. Investeringerne er altovervejende egenkapitalinvesteringer, hvilket vil sige, at investor bliver aktionær eller anpartshaver i virksomheden. Jannick Nytoft udtaler:
”DVCAs medlemmer bidrager til at skabe værdi og fremdrift, fordi de kommer med specialviden, erfaring og netværk udover med penge. Derfor står det aktive ejerskab i modsætning til investeringer i børsnoterede aktiver, hvor investorerne altid er passive. Her har man kun mulighed for at sælge sine aktier. Aktive investorer kan derfor tilføre virksomheden kompetencer, som ikke allerede er til stede i virksomheden.”
http://www.dvca.dk
Pressekontakt
Jannick Nytoft
27 11 20 73


DVCA
Børsen
1217 København K
Danmark