Tandlægerne på Frederiksberg

Ny tendens: Søndagsåbent hos tandlægen

Pressemeddelelse   •   Maj 01, 2014 14:42 CEST

For få år siden, var vi vant til at supermarkedet havde lukket om søndagen, og at tandlægen var noget man gik til i hverdagene mellem 8-16. Den seneste udvikling inden for servicefagene, peger dog i retning mod mere fleksible åbningstider – noget som også er nået tandlægebranchen.

Åbent alle ugens dage hos tandlægen

Hos en af Danmarks største tandlægeklinikker, Tandlægerne på Frederiksberg, har man fra første søndag i maj valgt at udvide åbningstiderne, således at man nu også kan booke tider hver søndag i lige uger. I forvejen har Tandlægerne på Frederiksberg gennem længere tid holdt lørdagsåbent. ”Vi oplever en klar efterspørgsel af mere fleksible åbningstider. I forvejen har vi ellers åbent 6 dage om ugen, og på visse dage åbent til klokken 18:00” udtaler tandlæge Søren Sehested. De fleksible åbningstider efterspørges af flere forskellige patientgrupper. ”Blandt patienterne finder vi både helt almindelige københavnere, som har lettest ved at klemme en tid ind i weekenden, til patienter med behov for akut hjælp”

Service uden tillæg

Hos Tandlægerne på Frederiksberg, har man valgt ikke at tage ekstra for weekendtiderne. Det øger både bekvemmeligheden, og sikrer lave priser til akutte patienter konkluderer tandlæge Søren Sehested. ”Mange af vores patienter, synes at det er rart at kunne gå til tandlægen i weekenden, men ønsker ikke at betale ekstra for det. For at yde dem en ekstra service, har vi derfor valgt at holde os til vores normale prisliste”. Patienter med akut tandpine, går dog en mærkbar besparelse i møde. ”Fik man som patient tandpine om søndagen, var man før nødsaget til at henvende sig til tandlægevagten. Med et tillæg i prisen på 100 %, og en minimumspris på 1.170 kroner, betyder det at vores patienter ikke blot kan slippe for tandsmerterne, men også de økonomiske smerter i forbindelse med en akutbehandling” slutter Søren Sehested.


Tandlægerne på Frederiksberg er en af hovedstadens største tandlægeklinikker, beliggende centralt på Frederiksberg. Tandlægerne på Frederiksberg har særligt fokus på tandlægeskræk, benytter kun de bedste materialer og har nogle af byens bedste priser.