DBA

Ny tendens: Vi sælger brugt på mobilen

Pressemeddelelse   •   Maj 01, 2013 11:01 CEST

Det er ikke kun computeren, danskerne bruger, når de sælger de brugte varer på nettet. Nye tal fra DBA, der er Danmarks største handelsplads på nettet, viser, at flere og flere foretrækker at sælge den brugte cykel eller det aflagte børnetøj via mobilen.

Siden DBA lancerede en ny app, der gjorde det muligt at sælge via mobilen, er andelen af annoncer indrykket fra mobilen, steget fra 4 til 18 % på kun otte uger.

Det svarer til ca. 40.000 mobilannoncer om ugen.

”Det er nemmere og hurtigere at sætte til salg over mobilen end fra computeren. Man kan indrykke en annonce på to minutter, og så kan man sætte en vare til salg, mens den er lige ved hånden. Det får mange danskere til at få det gjort," fortæller kommunikationschef for eBay Danmark og DBA, Simon Karsø.

DBA oplever desuden et stigende besøgstal via mobilen. Siden lanceringen af den nye app for to måneder siden er besøg fra mobilen steget med 20,5 %.

”Danskerne vil ikke kun sælge over mobilen. Helt generelt vælger flere at bruge mobilen, når de er på nettet. Ofte er det samme oplevelse som at være på nettet fra computeren, og så giver det muligheden for at være ”online” hvor som helst og når som helst,” siger Simon Karsø.

DBA forventer, at den daglige andel af mobile annoncer vil overstige andelen af annoncer fra computeren inden for en overskuelig fremtid.

For mere information, kontakt:

Kommunikationschef, eBay Danmark og DBA, Simon Karsø, tlf. 40 22 63 06 / skarsoe@ebay.com

Kommunikationsmedarbejder, eBay Danmark og DBA, Anders Rasmussen, tlf. 30 46 46 61 / aroedkjaer@ebay.com

Om DBA
DBA er Danmarks suverænt største handelsplads på nettet med over 1.1 millioner brugere, en segmentandel på 50 % og altid op mod en million forskellige varer at vælge imellem. DBA er en del af eBay inc.