Stofa A/S

Ny udviklingschef i Stofa: ”Vi gør drømmene til virkelighed”

Pressemeddelelse   •   Okt 28, 2016 07:00 CEST

Kristian E. Lundgreen, 31 år, står fra 1. november 2016 i spidsen for Stofas udviklingsafdeling.

Her får han ansvaret for udviklingen af Stofas bud på næste generations tv-løsning, der skal medvirke til at realisere SE koncernens ambitiøse strategi om at være danskernes foretrukne leverandør af digital underholdning. Udviklingsafdelingen har desuden ansvaret for Stofas SmartTv-platform og nye fritvalgs-tv Stofa MitTv samt et app-baseret WebTv-univers på både Apple og Android. Afdelingen består af 17 højt specialiserede systemudviklere, arkitekter og projektledere.

Kristian har været ansat i Stofa siden 2014, hvor han som projektchef har været en nøgleperson i etableringen og realiseringen af Stofas strategiske partnerskaber med en række fiberselskaber, senest med SEF Fiber A/S (Sydfyn), Verdo Tele A/S (Randers) og Nyfors Fibernet A/S (Brønderslev).

Kristian er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet, med speciale i netværk og distribuerede systemer og kommer med et stærkt teknisk fundament, kombineret med forretningsforståelse og flere års projektledererfaring i rygsækken.

- Jeg ser mig selv som en ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel. Derfor ser jeg min nye stilling som et naturligt næste skridt på min karriererejse. Tv-markedet er under hastig forandring i disse år, og sammen med mit dygtige team af passionerede udviklere glæder jeg mig til at sikre, at Stofa også fremover har en stærk position på markedet for tv og bredbånd. Populært sagt kan man vel sige, at udviklingsafdelingens primære opgave er at gøre Stofa-forretningens drømme til virkelighed. Det handler om at få ting til at ske, siger Kristian E. Lundgreen.

Kristian bor i Aalborg.


Yderligere information:

Kristian E. Lundgreen, udviklingschef, Stofa, mail: kelu@stofa.dk eller mobil: 3092 0796.

I Stofa har vi med en succesfuld strategi og en fremtidssikret platform skabt en markant position på det danske telemarked.

Vi er 675 medarbejdere, der hver dag kæmper for endnu bedre digitale oplevelser ved at udfordre vanetænkning og sætte nye standarder til gavn for mennesker og virksomheder i Danmark. Sammen med vores tv-, bredbånds- og telefonikunder er det vores mål at gøre Danmark til en digital vindernation.

Stofa er en del af energi- og telekoncernen, SE, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til over 700.000 kunder. SE koncernen har rødder i både Syddanmark og Nordjylland, og koncernes ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi lever efter værdierne åbenhed, mod, bæredygtighed og nærhed. Inden for rammerne af vores værdier har vi syv forpligtende leveregler, som præger alt, hvad vi gør på tværs af hele SE koncernen.

Læs mere om Stofa på www.stofa.dk og om SE-koncernen på www.se.dk.