Københavns Universitet

Ny universitetsrangliste ser dagens lys

Pressemeddelelse   •   Sep 17, 2010 08:52 CEST

Endnu en universitetsranking blev offentliggjort i denne uge. Det Britiske tidsskrift Times Higher Education har indgået et samarbejde med forlaget Thompson Reuters om en ny rangliste for universiteter. Københavns Universitet er placeret som nummer 177 i verden.

Ranglisten er baseret på en ny opgørelsesmetode. Den adskiller sig særligt ved at lægge vægt på universiteternes økonomiske rammevilkår: offentlige forskningsbevillinger, private fondsdonationer, kommercialisering af forskning og uddannelsesfinansiering. Desuden vægtes videnskabelige citationer højt, ligesom der er fokus på antallet af færdiguddannede ph.d.

Læs mere på www.thes.co.uk

Andre ranglister

I denne uge er der også offentliggjort en rangliste over universiteternes forskningspublicering af Higher Education Evaluation & Accreditation Council of Taiwan,hvor KU er nummer 54 i verden. I sidste uge placerede QS World University RankingsKU som nummer 45 på deres liste.

Kontaktinformation:

Vicedirektør for Kommunikation Jasper Steen Winkel
Mobil: 28 75 42 62