Københavns Universitet

Ny vaccineteknologi beskytter mus mod hepatitis-C-virus

Pressemeddelelse   •   Feb 23, 2011 07:44 CET

Tre procent af verdens befolkning er i dag smittet med leverbetændelsesvirus-C. Virus gemmer sig for immunforsvaret i leveren, kan give skrumpelever eller leverkræft, og er den hyppigste årsag til levertransplantationer i Danmark. Da virus muterer kraftigt, findes der endnu ingen traditionel vaccine, men nu er det lykkedes forskere fra Københavns Universitet at bruge en ny vaccineteknologi, der giver løfter om en medicinsk beskyttelse mod denne form for leverbetændelse.

HCV spreder sig bl.a. i tredjeverdens lande 
pga. dårlig hygiejne på sygehuse.
(c) CSGH

Hepatitis-C-virus (HCV) smitter på samme måde som HIV, fortæller lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:

- Cirka hver femte nysmittede har et immunsystem, der inden for de første seks måneder kan nedkæmpe en akut HCV. Det betyder så også, at langt de fleste slet ikke udviser symptomer på smitte i begyndelsen, og virus kan uhindret slå sig ned som en kronisk infektion i leveren.

Dårlig behandling af donorblod og beskidte nåle er storsynderne

Hvert år smittes 3 - 4 millioner mennesker med HCV.

- Den hyppigste smittevej (60 procent) er delenåle enten blandt narkomaner eller tatovører med dårlig hygiejne, fx stammetatovører i Afrika og Asien. 15 procent af nye smittetilfælde er seksuelt overførte, mens 10 procent er uscreenede blodtransfusioner, fortæller professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen. Resten er overførsel fra mor til barn, dårlig hygiejne på sundhedsklinikker og endnu uklarlagte smitteveje.

Blandt andet Egypten har en meget høj forekomst af HCV. Det skyldes især tidligere tiders manglende omhu med at undersøge donorblod for tilstedeværelsen af dette virus. Samtidig har fx Kina og Brasilien samt afrikanske lande syd for Sahara og Sydøstasien høj forekomst, mens sygdommen er på fremmarch i Østeuropa, især Rumænien og Moldova.

HCV muterer for hurtigt for traditionelle vacciner

Den nye vaccineteknologi er udviklet af Peter J. Holst, en daværende ph.d.-studerende, nu postdoc i forskningsgruppen Experimental Virology Group som også omfatter professor Allan Randrup og lektor Jan Pravsgaard fra Københavns Universitet.

Teknologien virker ved både at stimulere og høj-aktivere immunsystemet. Denne type vaccine er konstrueret, så den kan vise kroppens forsvarsværker de dele af virus, som er mere konserverede og ikke muterer så hurtigt og så ofte som fx overflade-molekylerne på HCV.

Traditionelle vacciner virker grundlæggende ved at vise immunforsvaret en fantom-tegning af det virus, man ønsker at rejse beskyttelse mod. Fx et sæsoninfluenzavirus. Antistoffer patruljerer derefter alle indgange med en kopi af tegningen, og kan lynhurtigt reagere, hvis influenzavirus forsøger at trænge ind.

HCV smitter gennem kropsvæsker som fx 
dårligt screenet donorblod. I Vesten bliver alt 
blod screenet.
(c) Colourbox

Influenza-virus muterer dog sine overflademolekyler, og i løbet af en sæson har det forklædt sig, så det ikke længere ligner den oprindelige fantomtegning. Det gør vaccinen uvirksom og er grunden til, at den skal opdateres hver sæson.

- Mutationerne på overfladen er sådan set bare Darwin at work. Virus forsøger at udmanøvrere immunforsvaret, og lykkes det, bliver vi syge. Vi svarer så igen med nye vacciner, forklarer professor Allan Randrup.

- Virus som Hepatitis-C-virus muterer deres overflade-molekyler så hurtigt, at den klassiske vaccine-teknologi slet ikke har en chance for at følge med. Molekylerne inde i selve virus ændrer sig til gengæld ikke så hurtigt, da det ikke er nødvendigt for virus' overlevelse. Immunsystemet ser dem ikke, lige når virus trænger ind i kroppen, og derfor bliver disse indre molekyler ikke angrebet, og presset til at ændre sig, fortæller Jan Pravsgaard

Ny vaccineteknologi giver immunforsvaret information

Normalt ser kroppens naturlige forsvarsværker først disse indre virus-molekyler, når virus har slået sig ned i kroppen.

- Det sker, fordi kroppens celler konstant viser stikprøver af deres indre til immunsystemets patruljer, og er der tilpas fremmede stumper blandt prøverne, bliver der slået alarm, siger Allan Randrup og tilføjer:

- Kroppens celler fremviser stumper både af virus overflademolekyler og indre gener, og har man vist immunsystemet et slags røntgenbillede af virus' indre gener, så vil det reagere, ligesom en klassisk vaccine får immunsystemet til at reagere på virus' overflademolekyler. Vi kan endda se, at vores reaktion er meget kraftig, og blandt andet tilkalder de specialiserede CD8-dræberceller.

- Vi tog et dødt forkølelsesvirus, et adenovirus, som er helt uskadeligt og som mange af os allerede har mødt som børn. I det virus gemte vi så genet for et af HCV's indre molekyler, som vi samtidig hæftede et særligt molekyle på. Det gjorde, at når musekroppens celler ville tage en stikprøve af deres indre, fik de et mere omfattende udsnit af virusgenet med ud til stikprøve-kontrollen. Immunsystemet blev altså præsenteret for mere af virus indre, man kan sige, at immunsystemet fik et helt håndaftryk af de indre gener, i stedet for et enkelt fingeraftryk, forklarer Jan Pravsgaard.

Forskerne opnåede to ting med den strategi: For det første blev musene vaccineret mod hepatitis-C-virus på en måde, der var uafhængig af mutationer og ændringer blandt virus' overflademolekyler. For det andet havde musenes immunforsvar set et så omfattende udsnit af de indre molekyler, at selv om de ændrer sig på enkelte nogle punkter, er der stadig et par 'fingeraftryk', som immunsystemet kunne genkende og reagere på.

Den nye teknologi skal nu afprøves på aber

Et andet virus, der muterer sine overflade-molekyler med rasende fart er HIV. Det skifter så at sige ham inden for et døgn, og som med HCV er der hverken en kur eller en vaccine. Forskerne mener, at HIV oprindeligt sprang til mennesker fra aber i 1930'erne og har udviklet sig fra  Simian Immunodeficiency Virus (SIV), som stadig cirkulerer blandt en række vilde afrikanske abearter.

- Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har givet postdoc Peter Holst en bevilling til at afprøve vores teknologi til en SIV-vaccine på makakaber i USA, fortæller Jan Pravsgaard.

Københavns Universitet forhandler desuden om salget af det tilgrundliggende patent, så teknologien med tiden kan blive anvendt i humane vacciner.

Opdagelsen af den virksomme HCV-vaccine er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of Immunology.

Kontakt

Professor Allan Randrup Thomsen, tlf. 35 32 78 71 eller 35 32 78 75, mail:athomsen@sund.ku.dk

Lektor Jan Pravsgaard Christensen, tlf. 35 32 78 73 eller mobil: 30 58 99 45, mail:jpc@sund.ku.dk

Postdoc Peter Johannes Holst, tlf. 35 32 78 75, mail: pholst@sund.ku.dk