DTU Fødevareinstituttet

Nye metoder forhindrer vægttab og undervægt hos ældre

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2011 10:34 CET

Ældres ernæringstilstand og dermed livskvalitet og sygdomsrisiko kan forbedres, hvis kommunerne indfører nye metoder til at vurdere ældres ernæring og sikrer opfølgende behandling. Det kan på sigt gavne den enkelte ældre. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, som er en del af Servicestyrelsens projekt "God mad – godt liv".

Mange ældre på plejecentre og i hjemmeplejen har problemer med at holde vægten. For eksempel er 16% af alle ældre på plejehjem undervægtige, og mere end halvdelen taber sig utilsigtet i vægt. Det betyder, at de trives dårligt, har ringe livskvalitet og større risiko for at blive syge. Det kan også have samfundsøkonomiske konsekvenser, fordi ældres nedsatte trivsel og øgede sygelighed øger behovet for pleje. 

Metode til identifikation og behandling af ældre i farezonen
Forskerne fra DTU Fødevareinstituttet har udviklet en metode til at vurdere ældres ernæringstilstand og derved identificere ældre i farezonen. Metoden giver også mulighed for at iværksætte en individuel behandlingsplan. Den nye metode er afprøvet i hjemmeplejen og på plejecentre i fire kommuner, der er en del af Servicestyrelsens projekt "God mad – godt liv".  

"Vores undersøgelse viser, at der er et stort behov for en metode til systematisk at vurdere og dokumentere, om ældre er i risiko for dårlig ernæringstilstand og for efterfølgende at lægge en individuel behandlingsplan. Det gælder særligt de steder, hvor der ikke er ansat en ernæringsfaglig person", fortæller seniorforsker Anne Marie Beck fra DTU Fødevareinstituttet.  
Forskere har analyseret allerede tilgængelige metoder til at screene ældres risiko for at blive undervægtige. Tidligere undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet viser desuden, at det ikke kun er kosten, som har indflydelse på ældres ernæringstilstand. Mange skrøbelige ældre har problemer med at synke og tygge. De har dårlige tænder eller behov for hjælp til at spise. Derfor indgår de parametre også i den nye metode. 

Tværfaglig indsats for at sikre forankring
I undersøgelsen kommer forskerne med forslag til, hvordan plejecentrene og hjemmeplejen kan forankre behandlingen i praksis, og deres forslag er også blevet prøvet i fire kommuner, der er en del af Servicestyrelsens projekt. 

Ved afprøvningen blev der udpeget nøglepersoner i plejen og i køkkenet. Nøglepersonerne fik en efteruddannelse i ernæring og i brugen af metoden til vurdering af de ældres ernæringstilstand. Efterfølgende underviste de resten af plejepersonalet, så de ældres nærmeste kontaktperson selv efterfølgende kunne foretage vurderingen. Undervejs havde ernæringsgruppen adgang ernæringsfaglige eksperter udefra. 

Afprøvningen og analyser af allerede gennemførte projekter viser, at det er vigtigt at udpege nøglepersoner i plejen og i køkkenet og at nedsætte tværfaglige ernæringsgrupper med nøglepersoner og ernæringsfagligt personale for at sikre en forankring af projekterne. Samtidig viser afprøvningerne, at ernæringsgruppen kan have stor glæde af at have adgang til udefra kommende ernæringsfaglige eksperter i form af for eksempel en klinisk diætist - en slags ”rejsehold”, som kan give inspiration, hjælp og vejledning. 

Lavthængende frugter gør stor forskel 
"Vores undersøgelse viser, at vi ved at gribe nogle lavthængende frugter, kan gøre en stor forskel for at identificere og behandle ældre i farezonen", siger Anne Marie Beck.

"En ældre kvinde lå i sengen, fordi hun var deprimeret og ikke havde kræfter til at til at bevæge sig rundt. Hun fik ordineret "samtalekost". Det betyder, at plejepersonalet nu sidder sammen med den ældre, mens hun spiser. Det har resulteret i, at hun spiser mere og er kommet til kræfter. Hun har fået livslysten igen og er ude at gå to gange om ugen", fortæller Anne Marie Beck. 

Undersøgelsen viser, at metoderne er et godt udgangspunkt for at forbedre ældres ernæringstilstand og sikre opfølgende behandling. 

Inden kommunerne kan implementere metoderne, er der behov for at justere og efterfølgende afprøve dem i større skala. Flere undersøgelser af især hjemmeplejen er også nødvendige, fordi der er ret begrænset viden om situationen her.

Læs mere
Læs hele rapporten "Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre" (pdf), som er en del af Servicestyrelsens projekt "God mad – godt liv". Se Servicestyrelsens hjemmeside for mere information om projektet.

Kontakt
Seniorforsker Anne Marie Beck, som var ansat i DTU Fødevareinstituttet ved rapportens udarbejdelse, amab@life.ku.dk, tlf. 35 33 38 62

Forskningschef og professor Inge Tetens, intet@food.dtu.dk, tlf. 51 15 74 80