Ministeriet for Børn og Undervisning

Nye midler til forsøgs- og udviklingsprojekter

Pressemeddelelse   •   Okt 07, 2010 09:34 CEST

Udvikling og afprøvning af grundforløbspakker. Det er blandt indsatsområderne, som erhvervsuddannelsernes forsøgs- og udviklingssprogram for 2010 har afsæt midler til.

Det er nu muligt at søge forsøgs- og udviklingsmidler via forsøgs- og udviklingsprogrammet (FoU-programmet) for 2010.

FoU-programmet indeholder i år to indsatsområder, som der kan søges midler til:

  • Praktikuddannelsens didaktik
  • Udvikling og afprøvning af grundforløbspakker.

Desuden kan du søge om midler til projekter, der belyser samarbejdet mellem produktionsskoler og erhvervsskoler.

Der er i år afsat færre midler til FoU-projekter end tidligere.

Hvem kan søge?

Midlerne kan søges af erhvervsrettede institutioner, af faglige udvalg, professionshøjskoler og forskningsinstitutioner i samarbejde med erhvervsrettede institutioner og af produktionsskolerne.

Ansøgningsfrist

Frist for modtagelse af ansøgninger er fredag den 5. november 2010. Der kan kun søges via den elektroniske ansøgning.

FoU-programmet

I FoU-programmet kan du finde oplysninger om, hvordan der kan søges, indsatsområder, udformning af ansøgning og projektplan samt krav til formidling og dokumentation.

Kontakt

Vibe Aarkrog
Chefkonsulent
viaar1@uvm.dk
Tlf. 3392 5662