Region Midtjylland

Nye numre til Regionspsykiatrien Viborg

Pressemeddelelse   •   Sep 24, 2010 11:16 CEST

Fra den 1. oktober skal man trykke 7847 4000, hvis man skal i kontakt med Regionspsykiatrien Viborg.


Nummeret er det nye hovednummer, men også alle andre telefonnumre ændres fra denne dato.

Således får også Døgntjenesten nyt nummer. Det er 78 47 42 25.

Døgntjenesten er rettet mod sindslidende og pårørende, som uden for almindelig daglig arbejdstid og i weekender har behov for at kunne henvende sig et sted, hvor de kan få professionel hjælp i en akut opstået krisesituation.

Nummerskiftet er et led i Region Midtjyllands nye telefoni-system, Midt-Telefoni, der skal indføres på alle hospitaler, institutioner og regionshuse i Region Midtjylland frem til sommeren 2011.

Det nye telefoni-system indebærer ens omstillingsborde i hele regionen og at man – når det er fuldt indført - vil kunne ringe gratis på tværs af alle regionens arbejdspladser.

Regionshospitalet Viborg, Skive overgår sammen med Regionspsykiatrien i Viborg som de første til det nye telefonsystem.

Når man ringer ind til hospitalet den 1. oktober og benytter de nuværende 8927-numre, vil man automatisk blive oplyst om det nye hovednummer.

Flere oplysninger
Kommunikationsmedarbejder Gudrun Haller, tlf. 8728 4019


opdateret: 24-09-2010

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Sidst redigeret 04-05-2010