Justitsministeriet

Nye tiltag skal lette pres på fængslerne

Pressemeddelelse   •   Feb 21, 2011 20:38 CET

På baggrund af en ny analyse af kriminalforsorgens kapacitets- og sikkerhedsbehov vil regeringen tage en række initiativer til at normalisere belægget i landets fængsler og arresthuse. Regeringen har i den forbindelse besluttet at tilføre kriminalforsorgen en merbevilling på 23 mio. kr., som bl.a. skal bruges til konvertering af åbne til lukkede fængselspladser, øget bemanding og styrket arbejdsmiljø.

Kriminalforsorgen har den seneste tid oplevet et stigende kapacitetspres. Denne udvikling skyldes dels strafskærpelserne på bande- og våbenområdet og politiets succes med at få et stort antal bande- og rockermedlemmer i fængsel, dels at politi- og domstolsreformen er slået igennem med mere effektiv strafforfølgelse som resultat.

Regeringen iværksatte sidste år en analyse med henblik på at fastlægge det fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov i kriminalforsorgen. Analysen peger på følgende tiltag i kriminalforsorgens institutioner:

  1. Konvertering af åbne pladser til lukkede pladser.
  2. Frigørelse af kapacitet gennem alternativer til frihedsstraf og tidligere udslusning, bl.a. udvidet brug af noget for noget-ordningen med tidligere prøveløsladelse for indsatte, der har ydet en særlig indsats, og øget brug af samfundstjeneste over for unge under 25 år.
  3. Midlertidig forhøjelse af belægsmålsætningen fra 92 til 95 procent i kombination med bl.a. øget bemanding og arbejdsmiljøtiltag.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler:

”Kriminalforsorgen oplever i øjeblikket et stort kapacitetspres. Det er jo grundlæggende udtryk for, at regeringens retspolitik har båret frugt, og at politiet har haft succes med at fylde landets fængsler og arresthuse med bande- og rockermedlemmer. Men det høje belæg skaber i sagens natur store udfordringer for kriminalforsorgen.

Vi har nu en gennemarbejdet analyse, som vil danne grundlag for en række tiltag, der samlet set skal håndtere kapacitetsproblemerne lige nu. I den forbindelse er jeg meget glad for, at det er lykkedes at finde ekstra midler til kriminalforsorgen, som bl.a. skal medvirke til at sikre en øget bemanding og et bedre arbejdsmiljø.”

Regeringen vil i foråret 2011 gennemføre en budgetanalyse af kriminalforsorgen, som skal danne grundlag for drøftelserne af kriminalforsorgens økonomi efter 2011, når den nuværende flerårsaftale udløber.

Du kan finde analysen af kriminalforsorgens kapacitets- og sikkerhedsbehov her (pdf-format)

Kontakt evt. presserådgiver Emil Melchior på telefon 4037 6737 for yderligere kommentarer.

 

Baggrund

Målsætningen for den samlede gennemsnitlige belægsudnyttelse i kriminalforsorgens institutioner ligger på 92 procent. Et stigende kapacitetspres på landets fængsler og arresthuse har imidlertid betydet, at belægget i 2010 lå på 96,2 procent og aktuelt ligger på over 99 procent.

Det er blandt andet politiets succes i kampen mod bande- og rockerkriminalitet, som har resulteret i en stigning i antallet af arrestanter og indsatte kriminalforsorgen.

Politiet har aktuelt registreret 143 bande- og rockergrupper med knap 1.700 tilknyttede personer. Alene i 2010 modtog denne personkreds over 3.000 fældende afgørelser og blev tilsammen idømt knap 550 års fængsel. Lige nu huser kriminalforsorgen 313 bande- og rockermedlemmer – det vil sige, at næsten en femtedel af samtlige registrerede bande- og rockermedlemmer – fra 90 forskellige grupperinger – pt. sidder i fængsel.

Stigningen i belægget i kriminalforsorgen skal også ses i lyset af, at politi- og domstolsreformen er slået igennem med øget produktivitet og effektivitet ved politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Det fremgår af analysen, at kriminalforsorgen i 2011 vil mangle ca. 220 lukkede pladser, hvis målsætningen om et belæg på 92 procent skal overholdes. Analysen peger på den baggrund på følgende initiativer:

1. Konvertering af åbne pladser til lukkede pladser

Merbevillingen på 23 mio. kr. skal bl.a. medfinansiere konvertering af i alt ca. 75 åbne pladser til lukkede pladser i Statsfængslet ved Horserød, Statsfængslet Renbæk og Statsfængslet i Jyderup.

2. Frigørelse af kapacitet gennem alternativer til frihedsstraf og tidligere udslusning

Regeringens stramme retspolitik går hånd i hånd med effektiv forebyggelse. Forslagene ligger derfor i direkte forlængelse af regeringens målsætning om at fastholde tilliden til, at mennesker kan forbedre sig.

Analysen af kapacitetsbehovet peger i den forbindelse på, at der efter en konkret vurdering fremover i videre omfang end i dag skal ske direkte anbringelse i åbent fængsel ved domme på 5 års fængsel og derover.

Det foreslås videre, at noget for noget-ordningen udvides, således at flere indsatte kan få fremrykket deres prøveløsladelsesforløb, hvis den pågældende har ydet en særlig indsats mv., og hensynet til retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod det. Noget for noget-ordningen blev indført af regeringen i 2004 og har været en stor succes.

Samtidig foreslås det, at der gives mere tid til udslusning ved efter en konkret vurdering at give indsatte med længere domme mulighed for at få udgang på et tidligere tidspunkt end i dag, hvis hensynet til retsfølelsen ikke taler imod det. Det vil gøre det muligt at overføre indsatte med længere domme til en åben plads på et tidligere tidspunkt end i dag.

Endelig foreslås det, er der fremover konsekvent udarbejdes personundersøgelse for alle unge under 25 år, medmindre idømmelse af samfundstjeneste på forhånd vurderes at være udelukket i den konkrete sag. Mere systematisk brug af personundersøgelser for denne gruppe vil erfaringsmæssigt føre til flere domme til samfundstjeneste.

Ovennævnte tiltag skal ses i sammenhæng med, at fodlænkeordningen senest blev udvidet i 2010.

3. Midlertidig forhøjelse af belægsmålet

Belægsmålet hæves i 2011 midlertidigt fra 92 til 95 procent i kombination med øget bemanding og

styrket arbejdsmiljøindsats.

Løsningen af kapacitetsbehovet med til at løse sikkerhedsproblem

Udviklingen i rocker- og bandekonflikten kombineret med det høje belæg udfordrer sikkerhedssituationen i kriminalforsorgen. Der er således også taget række sikkerhedstiltag i de seneste år.

Senest afsatte regeringen og Dansk Folkeparti ved finanslovsaftalen for 2011 en pulje på 20 mio. kr. til indsatsen mod negativt stærke indsatte i kriminalforsorgen. Puljen skal blandt andet bruges til øget sektionering i fængslerne for at forebygge konflikter og sammenstød mellem bandemedlemmer og til løbende at løse konkrete sikkerhedsproblemer i kriminalforsorgen.

Tiltagene til nedbringelsen af belægget i kriminalforsorgen vil i sig selv forbedre sikkerhedssituationen. Udviklingen i kapacitets- og sikkerhedssituationen vil blive fuldt tæt frem mod forhandlingerne til efteråret af kriminalforsorgens økonomi efter 2011.