Modulo Systems

Nye underlagsmåtter af genbrugsplast giver ”blød” containerhåndtering

Pressemeddelelse   •   Jan 18, 2017 14:49 CET

Især naboer til fabrikker kender lyden af containere, der skiftes om natten. Når en lastbil sætter en tonstung container af, kører containeren på sin egen stålrulle. Udover at det støjer, så lægges hele containerens vægt på ét sted på det underlag, den sættes på. Sættes den fx på asfalt, ødelægges asfalten med det samme.

Modulo Systems lancerer derfor måtter i genbrugsplast til at lægge der, hvor containeren skal stå. Udover at skåne underlaget virker måtten støjdæmpende, når containerne håndteres.

Måtten er udført i High Molecular Polyethylene med høj mekanisk styrke. Materialet kan selv reparere egne småskader. Desuden kan måtterne flyttes og bruges igen et andet sted.

Billedtekst: Tests viser, at brugen af underlagsmåtterne i genbrugsplast fra Modulo Systems giver en væsentlig reduktion af støjen ved af- og pålæsning af containere – op til 20 dB.

Læs mere: http://modulo.systems/container-underlag/

Modulo Systems producerer, designer og projekterer samt opstiller genbrugspladser i standardmoduler. Konceptet for genbrugspladserne er fransk, opfundet af Modulo Beton, og har vundet stor udbredelse i Frankrig og Belgien. I Danmark, Norge og Sverige opstilles der i disse år nu også en række genbrugspladser af denne type.

Idet denne type genbrugsplads er udviklet som et standardkoncept, sparer kommunen en stor del af omkostningerne til projektering og får samtidig en hurtig etableringstid.

Skulle der være behov for at udvide eller flytte genbrugspladsen, kan modulerne udbygges efter ”Legoklods-princippet” eller flyttes til en anden plads. Den korte projekterings- og etableringstid kommer borgerne til gode, idet kommunen sparer tid i processen fra beslutning om etablering til den færdige genbrugsplads står klar til ibrugtagning.

Foruden rådgivning om og nøglefærdige, modulbaserede genbrugspladser fører virksomheden et omfattende tilbehørsprogram, lige fra specialmoduler til skilte og containerunderlag.