Goodyear Dunlop Danmark

Nyt Dunlop Geomax MX12 – Udviklet under MXGP World Championship

Pressemeddelelse   •   Aug 10, 2017 07:30 CEST

  • Optimalt greb og træk i sand og mudder
  • Forbedrede egenskaber i mudder ift. forgængeren Geomax MX11
  • Erfaringer fra Dunlop Geomax World Championship-sejre

Dunlops Geomax®-serie består af erfarne MXGP-vindere. I 2017 har Shaun Simpson og Clement Desalle vundet MXGP-løb på World Championship Grand Prix-niveau på Dunlops Geomax-dæk. Som resultat af erfaringerne fra denne konkurrence på højeste niveau, har Dunlop udvidet Geomax-sortimentet med lanceringen af MX12.

Det nye Dunlop Geomax MX12 er designet til forhold med sand og mudder og udgør et betydeligt skridt fremad i forhold til forgængeren MX11 på grund af tre nye egenskaber:

Først og fremmest har Dunlop forbedret egenskaberne i sand og mudder ved at optimere dækprofilen og dækmønsteret. Indførelsen af en ny V-blokteknologi giver bedre træk i slutningen af kurverne og en øget kontaktflade, der forbedrer bremsestabiliteten.

For det andet har Dunlop indført et nyt dækmønster til særligt vanskelige forhold med mudder og sand for at øge trækket og udskridningskontrollen. Bagdækket indeholder Progressive Cornering Block-teknologi, der giver stabilitet i svingene pga. øget sidegreb og udskridningskontrol.

Endelig er der opnået forbedret træk og stødabsorption gennem det nye karkassedesign; Carcass Tension Control System, der bevirker en større diameter og dermed en større kontaktflade. I kombination med en makromolekylær polymer, der blev udviklet til MX11, er der opnået større holdbarhed.

”Vores udviklingsarbejde i FIM World MXGP har hjulpet Dunlop-motorcyklister op på øverste trin af sejrsskamlen seks gange i de seneste tolv måneder. I sådan en intens konkurrence kæmper vi altid for at opnå et højere performanceniveau. Vi har brugt teknologier som Progressive Cornering Block Technology og vores seneste nye Carcass Tension Control System for at give motorcyklister på alle niveauer det greb og den holdbarhed og kontrol, der skal til for at vinde under de barskeste forhold,” siger Andy Marfleet, Marketing Manager, Dunlop Motorcycle EMEA.

Lanceringen af Geomax MX12 består af et fuldt sortiment af MX-dæk. Udover det nye MX12 til forhold med sand og mudder findes også Geomax MX3S, som dækker blødt til mediumhårdt terræn, mens MX52 egner sig til mediumhårdt til hårdt terræn.

Om Dunlop Europe

Dunlop Europe er en af verdens førende producenter af high performance- og ultra high performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsporten. Dunlop Europe er teknisk partner for Suzuki Endurance Race Team, Honda Racing og GMT94 Yamaha i Endurance Racing og er den officielle dækleverandør til FIM Moto2 og Moto3 World Championship.

Enduranceløb har været domineret af Dunlop Europe-teams og motorcyklister i de seneste ti år, hvor Suzuki vandt 2016 FIM Endurance World Championship. Ved 2017 Isle of Man TT, tog Dunlop-motorcyklister 5 sejre og 12 podiumpladser. I World MXGP Championship valgte de vindende teams, bl.a. Kawasaki Racing, Dunlop.

Du finder yderligere oplysninger om Dunlop Europe på www.dunlopmotorcycle.eu. Du kan også følge os på Twitter @DunlopMoto

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 65.000 personer og producerer sine produkter på mere end 47 fabrikker fordelt på 21 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dkYderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk ellerwww.dunlopmotorcycle.eu.