PriceRunner Danmark

Nyt E-handelsindeks: Optimismen daler hos onlinebutikker

Pressemeddelelse   •   Apr 25, 2019 08:00 CEST

Optimismen hos de danske online butikker daler efter et første kvartal med et noget dårligere salg end de foregående kvartaler.

Butikkernes tro på fremtiden er stadig intakt, men den er blevet mere afdæmpet efter en svag start på 2019. Det er især de mindre butikker, der ser mere sort på fremtiden, mens de store butikker fortsat oplever fremgang.

Det viser den nye udgave af PriceRunners E-handelsindeks for første kvartal 2019. Indekset er udarbejdet af analyseinstituttet Kantar Sifo for PriceRunner.

PriceRunner er Danmarks største produkt- og prissammenligningstjeneste med priser på mere end 1,1 millioner produkter i 6.600 danske online butikker.

E-handelsindekset ender i første kvartal 2019 på 65,9, og det er hidtil laveste niveau siden indekset første gang blev målt i tredje kvartal 2018, hvor indekset var på 66,6.

Et indeks på mere end 50 afspejler et stærkt E-handelsmarked i Danmark.

Indekset er faldet betydeligt siden seneste kvartal, og det er udtryk for at e-handlernes optimismen er dalet en del det seneste halve år. Ovenpå en god julehandel er det for de fleste butikker blevet hverdag igen, og handlen i de første måneder af 2019 har for mange butikker været på et noget laveres niveau end forventet.

I undersøgelsen angiver 45 procent at salget i første kvartal i år har været bedre eller meget bedre end seneste kvartal i 2018. Det er 13 procentpoint lavere end i fjerde kvartal sidste år.

”Selvom indekset falder til hidtil laveste niveau, er der dog fortsat optimisme hos de danske online butikker. Det er især blandt de store butikker at optimismen for det kommende år er højt, og det trækker det samlede E-handels indeks op.” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner i Danmark.

65 procent af onlinebutikkerne ser positivt eller meget positivt på udviklingen i salget i 2019, og det er på samme niveau som i 2018.

E-handelsindeks Q1 2019

E-handelsindekset – en nyskabelse

PriceRunner er det eneste sted i Danmark, der samler størstedelen af danske online butikker. 6.600 butikker er med på www.pricerunner.dk, der er Danmarks største produkt- og prissammenligningstjeneste.

”Vi har udviklet E-handelsindekset for at kunne bidrage til at give et bedre og mere opdateret billede af hvordan det går med onlinehandelen i Danmark. Vel at mærke set med butikkernes øjne, og det har hidtil manglet,” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner og en af E-handels veteranerne i Danmark.

E-handelsindekset i detaljer Q1 2019

Om E-handels indekset

PriceRunner har i samarbejde med Kantar Sifo skabt E-handels indekset. Indekset er baseret på data fra en kort kvartalsvis online undersøgelse foretaget af Kantar Sifo blandt butikker på www.pricerunner. Undersøgelsen har til formål at følge udviklingen i dansk e-handel gennem et indeks, der samlet består af tre elementer:

  • Tendensen: Hvordan bedømmes udviklingen i onlinesalget i seneste kvartal i forhold til forrige kvartal
  • Øjebliksbillede: Hvordan oplever onlinebutikkerne e-handelen i dag
  • Fremtidig tendens: En vurdering af, hvordan onlinesalget vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder

E-handelsindekset offentliggøres hvert kvartal.

Om undersøgelsen første kvartal 2019

Undersøgelsen blev gennemført online mellem den 21. marts og 5. april 2019. I alt deltog 191 onlinebutikker. PriceRunner donerede en gave på 50 kr for hvert gennemført interview til Børnecancerfonden.

PriceRunner er den største uafhængige pris og produkt sammenligningstjeneste i Danmark med mere 1,1 millioner produkter. 

Vi sammenligner priser fra 6.600 butikker i 27 lande, der alle leverer til Danmark. PriceRunner har samlet mere end 10 millioner besøg om måneden i de fire lande, som vi opererer i.

Vi hjælper millioner af forbrugere til at finde bedre produkter og samtidigt spare penge gennem køb til billigste pris. På PriceRunner kan du sammenligne produkter, priser, specifikationer, læse professionelle produkttest og brugeranmeldelser af produkter og butikker. Virksomheden har 117 ansatte på kontorerne i Stockholm, Sverige og Nykøbing Falster, Danmark.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk