Social- og Integrationsministeriet

Nyt forskningsprojekt skal hjælpe udsatte børn i daginstitutioner

Pressemeddelelse   •   Sep 10, 2010 09:54 CEST

Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter otte mio. kr. til et nyt stort forskningsprojekt, som skal afdække, hvordan man i dagtilbuddene bedst hjælper udsatte børn. Projektet skal ledes af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

En tidlig indsats kan gøre en positiv forskel for børn fra socialt udsatte familier. Dagpleje og daginstitutioner har derfor gode muligheder for at ruste udsatte børn til en bedre tilværelse. Men hvad gør helt konkret en forskel i dagtilbuddene? Det skal et nyt forskningsprojekt afdække, og regeringen og Dansk Folkeparti har afsat otte mio. kr. til formålet.

Socialminister Benedikte Kiær siger: ”Næsten alle børn går i enten dagpleje eller daginstitution. Vi har derfor i dagtilbuddene en stor mulighed for at hjælpe udsatte børn i en positiv udvikling. Og netop på den baggrund er det så vigtigt at vide, hvad der virker – så flest mulige børn får et godt liv.”

Forskningsprogrammet vil involvere ca. 6.000 børn i ca. 120 daginstitutioner i fire kommuner. I programmet vil der være forskellige indsatser i forhold til de udsatte børn. I en gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns trivsel og læring. I en anden gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns trivsel og læring (som i gruppe 1) samt forældreinddragelse. En tredje gruppe dagtilbud (kontrolgruppe) vil have almindelig praksis. 

Effekterne af de forskellige tilbud vil blive fulgt, målt og sammenlignet for at afdække hvilke tilbud, der giver de bedste resultater. Der måles konkret på børns personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer. Det vil bl.a. sige, at det måles, hvordan børnene f.eks. håndterer konflikter, samarbejde, logik og sprog, og om disse kompetencer udvikler sig i løbet af de tre år, programmet strækker sig over. De opnåede resultater sættes i relation til børnenes sociale baggrund. Derudover er det intentionen at følge effekterne i et langt tidsperspektiv (gennem f.eks. 20 år) for derigennem også at kunne sige noget om de langsigtede effekter. Den kvantitative del af forskningen suppleres med kvalitative studier.