Ministeriet for Børn og Undervisning

Nyt magasin stiller skarpt på ledelse

Pressemeddelelse   •   Sep 29, 2010 11:49 CEST

Undervisningsministeriet udgiver nu et nyt magasin, som kommer hele vejen rundt om ledelse anno 2010 på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Hvordan ser hverdagen ud for en skoleleder i 2010? Hvad gør ledere for at dygtiggøre sig? Hvilke nye krav og udfordringer byder fremtiden på? Det kan du læse om i magasinet ”Ledelse – på skoler og uddannelsesinstitutioner”, som Undervisningsministeriet udgiver nu.

I magasinet giver danske og udenlandske forskere, ledere fra forskellige dele af uddannelsesverdenen og en leder fra erhvervslivet deres bud på de aktuelle ledelsesemner, der er på dagsordenen netop nu, blandt andet rekruttering af nye ledere og kompetenceudvikling.

Undervisningsminister Tina Nedergaard understreger vigtigheden af at fokusere på god ledelse:

"Det er fremtidens ledere, som skal bidrage til at løfte vores uddannelser. For det er netop lederne, der skaber rammerne for god trivsel hos lærere og elever, har styr på skolernes økonomi, orienterer sig mod skolens interessenter og har fokus på udviklingen af talenter" siger Tina Nedergaard og tilføjer: "Jeg håber, at magasinet om ledelse kan inspirere til en fortsat udvikling af ledelse på landets skoler og uddannelsesinstitutioner."

Du kan læse magasinet online på www.uvm.dk/ledelse_magasin.

Kontakt

Jon Jespersen
Chefkonsulent
jojes3@uvm.dk
Tlf. 3392 5517

Kontakt

Thomas Bech Hansen
Kommunikations-medarbejder
thhan2@uvm.dk
Tlf. 3392 5073