DKCopenhagen

Nyt tøjmærke til teenagepiger gør det in at skille sig ud

Pressemeddelelse   •   Apr 11, 2016 14:43 CEST

De fleste teenagepiger kender det. Begejstringen over at have fået en ny bluse – og ærgrelsen over at opdage, at veninden kommer i præcis den samme.

Netop den situation kommer et nyt, dansk mærke nu i forkøbet. Med deres første forår/sommerkollektion på maks 200 styk af hver style giver DKCopenhagen de ældre teenagepiger i alderen 15-18 år chancen for at hænge moderigtige unika-styles på bøjlerne.

DKCopenhagen er et tøjmærke, der tilbyder limited edition-kollektioner i en lækker kvalitet til de ældre teenagepiger i alderen 15-18 år. Filosofien bag DKCopenhagen er at skabe enkle, klassiske styles i moderigtige farver og mønstre – til fornuftige priser og i et begrænset antal, der gør det muligt at skabe sit eget, personlige look.

Alle styles er produceret af nøje udvalgte materialer og fås i størrelserne small, medium og large.
Priserne - forår/sommerkollektionen 2016 - ligger på 199 – 399 kr. pr. style.