dahlberg

Øget terrortrussel påvirker underholdningsbranchen

Pressemeddelelse   •   Aug 08, 2017 09:10 CEST

Dårligt vejr, akut sygdom hos kunstneren samt en øget terrortrussel er blot nogle af årsagerne til, at koncerter må aflyses. dahlberg assurance agentur har gennem de senere år oplevet en øget efterspørgsel på Aflysningsforsikringer, der dækker omkostningerne, hvis et arrangement bliver aflyst.

Det er ikke kun til stor ærgrelse for koncertgængerne, men ligeså meget for arrangørerne, hvis en koncert bliver aflyst. Endnu mere ærgerligt er det, hvis arrangøren ikke har en forsikring til at dække omkostningerne i forbindelse med en aflysning.

Den øgede terrortrussel har den seneste tid betydet, at mange koncerter er blevet aflyst. Senest har den tyske festival Rock Am Ring haft aflyst koncerter grundet terrortrusler, men også kunstnere som Prince, U2 og Foo Fighters har tidligere aflyst koncerter i kølvandet på angrebet i Paris. Dahlbergs aflysningsforsikring kan også dække en aflysning i forbindelse med terror eller terrortrusler.

Dahlberg’s stærke samarbejde med Lloyd’s of London har medført, at forsikringsagenturet kan levere forsikringer til hele underholdningsbranchen, lige fra promotion shows, diverse foredrag, teater og revy til koncerter med nationale såvel som internationale kunstnere. Forsikringen kan således tilpasses de enkelte arrangementers behov.

Den øgede interesse i at forsikre arrangementer er en udvikling som Per Grøndahl fra dahlberg, har kunne mærke: ”Vi kan klart mærke en større efterspørgsel indenfor vores Aflysningsforsikring. Om det konkret er grundet den reelle terrortrussel er svært at sige, men der er i hvert fald en øget interesse fra arrangørerne i forhold til at sikre sig økonomisk, hvis en aflysning skulle blive nødvendig.”

Specielt har forsikringsagenturet oplevet en øget efterspørgsel i forhold til dækning af udendørs sommer arrangementer: ”Om sommeren kan vi især se en øget efterspørgsel i forhold til dækning af udendørsarrangementer. Dette har primært nok også noget at gøre med, at man aldrig kan vide sig sikker med det danske sommervejr. Publikum gider ikke regnvejr, og regnvejr kan også være en stor udfordring i forhold til elektronik og udstyr. Således kan antallet af tegnede Aflysningsforsikringer på det punkt også være ret sæsonpræget”, udtaler Per Grøndahl.

Det overrasker dog ikke Per Grøndahl, at flere køber en Aflysningsforsikring, og han mener, at udviklingen kun vil fortsætte: ”Jeg kan forestille mig, at den reelle terrortrussel blandt andet er med til, at der ikke bliver taget nogle chancer i forhold til koncertafholdelser, hvilket formentligt kun gør, at arrangører føler et større behov for at sikre sine arrangementer optimalt fremover.”

Dahlberg er et nytænkende forsikringsagentur, der arbejder som Lloyd's Coverholder. Vores agentur betjener vore kunder i hele verden fra hovedkontoret i København K. Vi er 100 % danskejede og er et af Danmarks største agenturer med netværk i hele verden. Vi har siden 1921 været korrespondent for Lloyd’s of London. Derfor er vi ofte de første med nye forsikringsprodukter til det danske marked og er dermed toneangivende i branchen. Hos dahlberg tager vi udgangspunkt i vore kunders reelle behov og laver herefter en forsikringsløsning, der svarer til forsikringsbehovet, således at kunderne er sikret optimalt. Dette betyder også, at billedet på en forsikringsløsning aldrig er ens fra kunde til kunde.