Il Fornaio

Økologisk Pane Montagne fuldkornsbrød fra Il Fornaio, nøglehuls- og fuldkornsmærket!

Pressemeddelelse   •   Feb 12, 2010 13:45 CET

Pane Montagna – nyt karakterfuldt håndværksbrød på fuldkorn fra Il Fornaio – med nøglehul og fuldkornsmærke.

Prøv det grove, mørke og fiberrige stenovnsbagte fuldkornsbrød bagt med italiensk temperament og håndelag. Pane Montagne, eller som vi siger på dansk, Alpebrødet, er bagt på Il Fornaios egen rugsurdej, fuldkornsmel og kerner, der giver en særegen karakter og bid.

Pane Montagnes egen rugsurdej - brødets DNA - gengiver sammen med fuldkornsrugmel, fuldkornsdurum og kerner smagen af groftmalet korn i forskellige nuancer. Brødet langtidshæver hvorved den gode smag kommer endnu stærkere frem. Bages i vore stenovne, som giver den sprøde skorpe og saftige krumme. For at understrege den grove, nye brødlinje kommer Il Fornaios fuldkornsbrød i en ny emballage, der meget klart signalerer fuldkorn.

I Alperne i det nordlige Italien har der altid været tradition for at spise rustikke fuldkornsbrød, bestående af fuldkornsmel og frø. Denne tradition er opstået helt tilbage, hvor det ikke var muligt for landbefolkningen og de enkelte landmænd at transportere deres korn til mølleren. Enhver familie måtte selv male deres korn, der gav et endog meget groft brød! Fuldkornsbrød viste sig at komplimentere det rustikke og kolde klima i Alperne, som krævede  mere energi og højere næringsværdi i fødevarerne,  så landbefolkningen kunne stå deres udfordringer!

Fuldkornsbrødet fås på frost og kan købes i Superbrugsen og Kvickly fra uge 9 samt udvalgte Superbest fra uge 14.

Vejledende udsalgspris er 25,95 dkr. 

Om Il Fornaio

”Manden ved stenovnen" betyder det egentlig - men det er lang tid siden, vi kunne nøjes med en enkelt mand til at betjene ovnen. Faktisk helt tilbage til, hvor det hele startede - nemlig på Era Ora i 1985. Her bagte man hver dag italiensk brød til restaurationens gæster, og rygtet om det gode brød spredte sig hurtigt. I 1988 var efterspørgslen på brødet så stor, at vi udvidede bageriet og startede Danmarks første Slow Food bageri.

I dag er vi Danmarks førende italienske bageri og vores italienske bagersvende sørger døgnet rundt for, at vi kan følge med efterspørgslen. For danskerne kan slet ikke få nok af brødet med den sprøde skorpe, den seje krumme og den luftige konsistens! Og lad os bare være ærlige. Det kan vi heller ikke.

De seneste år har vi udvidet sortimentet – og IL FORNAIO tilbyder nu også en række italienske delikatesser. Alle er de oprigtige, ærlige og kompromisløse lavet af de bedste ingredienser der findes.

At vi ikke går på kompromis med kvaliteten har netop givet os den størst mulige anerkendelse blandt danske fødevareleverandører, fødevareudbydere og restauranter, nemlig ”Børsens Fødevarepris”. Vi vandt desuden diplom i hele tre kategorier nemlig for bedste brød, bedste olivenolie og bedste tomater.